• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
25. marts 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Børn og unge prioriteres kun på den korte bane

Børn og unge prioriteres kun på den korte bane

 

Børns Vilkår: Genåbningsplan prioriterer børn og unge – men kun på den korte bane

 

Det er positivt, at børn og unge kan komme mere i skole – det er der mange børn, der er glade for og har brug for. Men der mangler en langsigtet plan, der tager højde for fuld genåbning af skolerne for børn og unge, mener Børns Vilkår.

Børns Vilkår efterlyser en tidsplan for, hvornår børn og unge kan vende tilbage til en normal skolegang på fuld tid – for mens der er datoer for genåbning af det øvrige samfund, er der ikke nogen dato for, hvornår børn og unge kan gå fra 20-50 til 100 procent fremmøde i skolen.

”Det kan godt være, man sætter børnene først ved at prioritere øget fremmøde i skolen fra 6. april – og det er godt! Men den her genåbningsplan er desværre lige så meget ’børnene sidst’, for i takt med at resten af samfundet åbner, vil smittetrykket øges – og betyder det så, at børnene først kan vende tilbage til en normal skoledag efter sommerferien, fordi der smittemæssigt ikke er plads til mere? Set fra et børneperspektiv er dét helt uacceptabelt,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

På BørneTelefonen har der i årets første måneder været omkring 13.000 samtaler. Af dem handlede næsten hver fjerde samtale om psykisk mistrivsel – med selvmordstanker som det hyppigste emne.

”Vi står allerede nu over for et kæmpe opsamlingsarbejde, hvad angår børn og unges trivsel. Og jo længere tid, der går, hvor de er frarøvet en normal hverdag med de fællesskaber, de kender og er afhængige af, jo mere bekymrede kan vi være for de langsigtede konsekvenser. Rigtig mange børn og unge mistrives – det gælder også mange af dem, som før var velfungerende både fagligt og socialt – og hvis de ikke bliver samlet op og får den støtte og hjælp, de har brug for, så står vi som samfund med et kæmpe problem,” siger Rasmus Kjeldahl.

 
 
 
 
 
Next Post
Nu kan nordjysk is købes på recept

Nu kan nordjysk is købes på recept

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.