• Indsend nyhed
torsdag 12. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
11. maj 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Bilfamilierne i Aalborg bliver flere – det stiller krav til værkstederne

Bilfamilierne i Aalborg bliver flere – det stiller krav til værkstederne

 

Der kommer flere nye biler med avancerede bilteknologier på vejene i Aalborg. Det skaber behov for mere specialiseret autoglasservice i byen.

Antallet af bilfamilier i Aalborg stiger stødt, og sidste år havde 71323 af byens familier bil til rådighed – det er 17 procent flere end for ti år siden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit brugte de bilkøbende familier i Aalborg omkring omkring 310.000 kroner på nye biler i 2021. 

I takt med, at teknologien i nye biler bliver mere avanceret, stilles der nye krav til værkstederne og deres udstyr, og der bliver tilmed brug for flere dedikerede autoglas-værksteder. Det vurderer Carina Bukkehave, der er direktør hos bilrudespecialisten Carglass i Aalborg. 

– Ikke alene kommer der flere og flere biler på vejene, nye teknologier stiller også større krav til autoservice. Hvor vi tidligere kunne sende en tekniker ud på stedet, har langt de fleste nye biler i dag assisterende styresystemer og sensorer i forruden, som for nogle bilmærkers vedkommende nødvendiggør kalibrering på et værksted, siger Carina Bukkehave.

Nye biler kræver tid og faglighed 
Blandt andet nye eldrevne biler vokser i popularitet, og det er med til at skabe travlhed hos autoglas-leverandører.

– Det tiltrækker flere til værkstederne at kunne kalibrere stort set alle bilmodeller inklusiv de populære elbiler. Elbiler har som mange nye bilmodeller avanceret radar- og kamerateknologi i forruden, som kræver omhyggelig kalibrering og optager tid på værkstederne, siger Carina Bukkehave.   

Ud over at skabe behov for flere værksteder stiller de nye teknologier større krav til teknikernes faglighed. 

– Det er afgørende for trafiksikkerheden at uddanne personalet, så de altid er up to date med den teknologiske udvikling og har den nødvendige viden ved reparation og udskiftning af bilruder. Det ideelle er teoretisk vidensdeling i undervisningslokalet efterfulgt af praktisk erfaring i værkstedet, lyder det fra direktøren hos Carglass. 

Kilde: Epicent Public Relations

 
Next Post
Genbrugscykler skal skabe cykelsikre børn

Genbrugscykler skal skabe cykelsikre børn

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.