• Indsend nyhed
søndag 1. oktober 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
22. oktober 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Alle børn i alderen 0-6 år i Aalborg Kommune skal trivselsevalueres

 

En ny opsporingsmodel betyder tidligere hjælp til børn, der mistrives eller har problemer

 

Jo hurtigere tegnene på, at et barn i en daginstitution eller dagpleje ikke trives eller er ved at udvikle problemer, opdages, jo – hurtigere kan personalet sammen med forældrene hjælpe barnet. Selv de helt små tegn er vigtige. Derfor tager Aalborg Kommune nu en særlig opsporingsmodel i brug. Det indebærer bl.a., at alle børn i alderen 0-6 år skal trivselsevalueres. Opsporingsmodellen giver personalet i Aalborg Kommunes dagtilbud redskaber til at handle hurtigt og korrekt ved tegn på mistrivsel.

 

Det er ifølge Rikke Beha, leder for Udviklingsafsnittet for Børn og Unge i Aalborg Kommune, udtryk for dobbelt op på tidlig indsats – tidligt i livet og tidligt i problemudviklingen.

 

“Selvfølgelig har vi altid været opmærksom på børnenes trivsel, men med opsporingsmodellen ved vi meget mere om betydningen af børns trivsel. Det har betydning for deres livsbetingelser, og vi kan se, at børn der trives i 0-6 års alderen, har større potentiale for også at trives og lykkes når de kommer i skole,” siger Rikke Beha.

 

Opsporingsmodellen er central i forhold til at nå målene i den nye dagtilbudslov om særlig fokus på børn i udsatte positioner, styrket forældresamarbejde og en styrket evalueringskultur.

 

Omkring 15-20% af alle børn har brug for særlig støtte eller har vanskeligheder i et mindre omfang. Samtidig kan der være op til to års kompetenceforskel, når børn starter i skole. Det fik Socialstyrelsen til i samarbejde med en række kommuner at udarbejde denne opsporingsmodel. En evaluering af modellen viste, at tegn på mistrivsel blev opsporet tidligere – bl.a. ved at underretninger blev foretaget 1½ år tidligere.

 

Opsporingsmodellen sættes i gang i Aalborg Kommune i uge 43.

 

Rikke Beha, leder for Udviklingsafsnittet for Børn og Unge

 

Fakta:

 

Opsporingsmodellen har 3 metoder:

  • Trivselsevaluering
  • Dialogmøde
  • Overgangsskema

Alle børn skal fremover trivselsevalueres 2 gange årligt.

 

Ved en trivselsevaluering positioneres barnets i forhold til tre positioner:

  • Trivsel
  • Ekstra opmærksomhed
  • Bekymring

Børnene evalueres efter fem trivselsdimensioner:

  • Kognitiv trivsel
  • Psykisk og emotionel trivsel
  • Social trivsel
  • Fysisk og sansemotorisk trivsel
  • Familie og netværk

Laves der er en evaluering hvor der er behov for ekstra opmærksomhed eller er der en bekymring, holder man et dialogmøde i samarbejde med forældre og andre fagpersoner.

 

Kilde: Aalborg Kommune

 
Next Post

Politi: Uddrag fra døgnrapporten - Hash konfiskeret og indbrud på byggeplads i Nørresundby

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.