• Indsend nyhed
fredag 24. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
6. juli 2019
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

AC Horsens-AaB 0-4

 

I sommerens sidste testkamp vandt AaB fredag eftermiddag 4-0 på udebane mod AC Horsens efter en koncentreret og i store perioder skarp indsats såvel defensivt som offensivt.

Nytilkomne Patrick Olsen scorede to gange, mens også Frederik Børsting og Mikkel Kaufmann kom på måltavlen, og herudover havde Magnus Christensen og Tom van Weert forsøg på stolpen.

Som altid i et opgør mod AC Horsens var der masser af duelspil, hvilket AaB konsekvent formåede at stå imod, og samtidig fik cheftræner Jacob Friis’ udvalgte sat rigeligt, kvalificerede offensive aktioner sammen fremad banen.

Kasper Kusk havde således to nærgående forsøg, inden Magnus Christensen i det 13.minut headede samme Kusks indadskruede frisparksbold på indersiden af stolpen.

I den modsatte ende stod AaB-defensiven solidt, ligesom Andreas Hansen i målet fik vist prøver på sine kompetencer både med hænder og fødder.

Føringsmålet kom midtvejs i første halvleg, hvor Patrick Olsen fra kanten af straffesparksfeltet sendte en returbold efter hjørnespark fladt i netmaskerne.

Tom van Weert forsøgte sig efterfølgende for AaB, inden en skidt pasning af Frederik Børsting omkring den halve time sendte Jonas Borring ned mod AaB’s mål, men hårdt presset af Mathias Ross gik afslutningen fladt forbi nærmeste stang.

I stedet blev det 2-0 til AaB i det 35. minut, da bolden efter glimrende småspil endte hos Patrick Olsen, der fra nogenlunde samme position som ved sit første mål kunne sende kuglen i nettet for anden gang.

Og bare tre minutter senere blev føringen yderligere udbygget, da Tom van Weert, Lucas Andersen og Jakob Ahlmann alle var involveret i en lynhurtig omstilling, som sidstnævnte afsluttede med en førstegangspasning på tværs til Frederik Børsting, der kunne score i et tomt mål.

En afvekslende og tempofyldt første halvleg havde Patrick Olsen og især Magnus Christensen som iøjnefaldende på AaB’s mandskab.

AC Horsens indledte anden halvleg med et fysisk pres, men det var alligevel Tom van Weert, der var tættest på, da han i det 56. minut sendte bolden på stolpen.

AaB gav ikke meget væk, og efterhånden begyndte det igen at åbne sig op den anden vej, hvilket indskiftede Mikkel Kaufmann med 13 minutter igen tog bestik af, da han efter en fremragende solotur og afslutning bragede AaB på 4-0 via underkanten af overliggeren.

Herfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og Kasper Kusk burde have fået mere ud af et oplæg fra Mikkel Kaufmann.

Alt i alt blev der tale om en optimal optakt for AaB, inden det om ni dage er alvor, når 3F Superligaen indledes med udekampen mod Lyngby Boldklub.

Matchfacts – testkamp på Casa Arena Horsens
AC Horsens-AaB  0-4 (0-3)
23. min 0-1 Patrick Olsen, 35. min 0-2 Patrick Olsen, 38. min 0-3 Frederik Børsting, 77. min 0-4 Mikkel Kaufmann.

AaB (4-3-3): Andreas Hansen, Patrick Kristensen (60: Kristoffer Pallesen), Jores Okore (46: Jakob Blåbjerg), Mathias Ross, Jakob Ahlmann, Patrick Olsen, Magnus Christensen, Frederik Børsting (67: Oliver Abildgaard), Kasper Kusk, Tom van Weert (70: Mikkel Kaufmann), Lucas Andersen.

I videoen kan du set et fyldigt sammendrag af kampen samt få reaktioner fra den dobbelte målscorer Patrick Olsen, midtbanespiller Magnus Christensen og cheftræner Jacob Friis. 

 

kilde: AaBsport.dk

 
 
 
 
Next Post

Familieværksted – kreativitet for hele familien

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.