Wessam Abou Ali var afgørende, da AaB mandag eftermiddag i Reserveholdsturneringen kom tilbage og fik 2-2 i udekampen mod Lyngby Boldklub.
Opgøret var AaB’s fjerde i foråret, hvor det nu er blevet til syv point.
Som helhed blev kampen på Lyngby Stadion en rodet affære, hvor hjemmeholdet bragte sig på 2-0 med scoringer såvel lige før som kort efter pausen.
Midtvejs i anden halvleg svarede AaB dog endnu hurtigere igen, da Wessam Abou Ali efter 66 minutter fik reduceret efter en nydelig soloaktion.
Og blot to minutter senere stod Wessam Abou Ali for oplægget til Philipp Ochs, der sørgede for det ikke uretfærdige slutresultat 2-2.
Begge hold søgte i slutfasen en afgørelse, men altså uden held.
Næste opgave for AaB er om en uge på udebane mod AGF.
Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje 1, 4. spillerunde
Lyngby Boldklub-AaB 2-2 (1-0)
39. min 1-0, 51. min 2-0, 66. min 2-1 Wessam Abou Ali, 68. min 2-2 Philipp Ochs.
kilde: AaBsport.dk