• Indsend nyhed
lørdag 1. april 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
18. august 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Aalborgenserne renoverer køkkenet frem for at købe nyt i krisetider

Aalborgenserne renoverer køkkenet frem for at købe nyt i krisetider

 

Siden krigen i Ukraine brød ud, har køkkenbranchen været under pres. I krisetider køber vi mindre nyt, og det får kunderne til at strømme til hos aalborgensisk forhandler, der renoverer eksisterende køkkener.

Ruslands invasion af Ukraine har betydelige konsekvenser for den danske køkkenbranche. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri er branchen hårdt påvirket af stigende priser, lange leveringstider og mangel på råvarer som træ og stål. Men mens træ- og møbel-virksomhederne generelt har skruet ned for vækstudsigterne, har OK Køkkenrenovering vækstet markant siden krigens udbrud. I første halvår af 2022 er kædens andel af kundehenvendelser i Aalborg mere end fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år. 

– Vi mærker for tiden en markant øget efterspørgsel fra kunder på renoveringsopgaver, hvor køkkenets grundelementer bliver bevaret, og vi oplevede en tilsvarende tendens under finanskrisen, fortæller Gert Johansen, der er forhandler hos OK Køkkenrenovering i Aalborg.  

Økonomisk rådgiver Lone Eriksen giver et bud på hvorfor:

– I krisetider værner vi om os selv og vores værdier, ikke mindst vores penge, og et nyt køkken er meget konjunkturfølsomt og kan relativt nemt udsættes. For dem, der ikke kan vente, er køkkenrenovering et økonomisk fordelagtigt alternativ.

Hver femte vil genbruge mere
Ifølge en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Nordstat for Landbrug og Fødevarer angiver 65 procent af danskerne krigen i Ukraine som en bekymring. Bekymringerne skyldes primært stigende priser på fødevarer, energi og brændstof, og behovet for at spare penge har fået hver femte til at ville genbruge mere. 

– Den ukrainske krig fylder meget i vores mentalitet, fordi den påvirker vores liv på rigtig mange punkter. Når vi handler, er priserne på især mejerivarer steget markant, benzinpriserne stiger med historisk fart og inflation og stigende renter berører boligmarkedet. Det resulterer i et mindre rådighedsbeløb og en større økonomisk bevidsthed, som blandt andet får os til at skære det dyre nye køkken fra i budgettet, fortæller Lone Eriksen. 

Ifølge Gert Johansen er der ofte mange penge at spare ved at renovere frem for at købe nyt:

– Ved at bevare de slidstærke grundelementer fra det gamle køkken vil man ofte kunne spare omkring 25.000 kroner.

Råvaremangel skaber perspektiv 
Manglen på råvarer som træ og stål i Danmark skaber ifølge fremtidsforsker Kirsten Østergaard Poulsen øget opmærksomhed på at værne om ressourcerne. 

– I mange år har vi smidt væk og købt nyt uden videre omtanke for materialespild, men renovering og genbrug vinder i stigende grad frem. I krisetider, hvor materialer er en mangelvare, ser vi vores forbrug i et større perspektiv, og det styrker værdien ved at leve bæredygtigt, siger Kirsten Østergaard Poulsen. 

– Mange af vores kunder føler god samvittighed over at bevare køkkenelementer under renoveringen, fordi det er et mere bæredygtigt valg end et splinternyt køkken, supplerer Gert Johansen.

Kilde: Epicent Public Relations (Foto: PR)

 
 
 
 
Next Post
Livredderne takker af for i år: Fralandsvind bragte badegæster i fare

Livredderne takker af for i år: Fralandsvind bragte badegæster i fare

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.