• Indsend nyhed
torsdag 28. september 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
16. august 2019
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

AaB køber norsk landsholdsspiller i Hannover 96

 

AaB har med øjeblikkelig virkning sikret sig den 23-årige midtbaneprofil Iver Fossum på en kontrakt, der gælder til 30. juni 2023.

Iver Fossum har foreløbig spillet 12 A-landskampe for Norge, som han også har repræsenteret i 64 ungdomslandskampe.

I tiden i Hannover 96 er det blevet til 66 officielle kampe – heraf 37 i Bundesligaen.

Iver Fossum blev solgt til Tyskland efter 73 officielle kampe, 16 scoringer og 13 assists for Strømsgodset I.F.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

– Iver Fossum er en tovejsspiller med internationalt snit, og alene det at han har spillet mange kampe i en europæisk Top 5-liga, vidner om stor kvalitet.

– Som type er Iver teknisk dygtig og har god spilforståelse og stor løbekapacitet, og han kan dække både 8’er- og 6’er-postionen, ligesom han på det norske landshold senest har optrådt på kanten, fortæller Allan Gaarde.

– Selvom Iver er en relativ ung spiller, så har han masser af erfaring fra højeste niveau, og vi ser ham som en markant forstærkning af vores hold, hvor konkurrencen selvfølgelig nu vil blive skærpet yderligere, men det er også en del af gamet, hvis vi som hold, trup og klub skal spille med på det niveau, hvor vi ønsker at være, fastslår Allan Gaarde.

Iver Fossum ser frem til nye udfordring i Aalborg og AaB, som tidligere med succes har nydt godt af norske bidrag fra blandt andre Thomas Gill, Ståle Solbakken, Kjetil Wæhler, Trond Andersen, Bård Borgersen, Fredrik Winsnes og Frank Strandli:

– Jeg har selvfølgelig forhørt mig i fodboldmiljøet, hvor AaB har et godt omdømme – både på det menneskelige plan, men også i forhold til at spille attraktivt, og det har jeg haft stor lyst til at blive en del af.

– Min ambition er hurtigst muligt at bidrage til holdet, så vi kan opnå vores målsætninger, og jeg har fulgt de seneste par kampe og synes, vi har en stærk trup, lyder det fra Iver Fossum.

– Samtidig skal jeg også udvikle mig personligt både på og uden for banen, og jeg glæder mig meget til at komme i gang, slutter Iver Fossum.

Iver Fossum er tildelt trøje nummer otte i AaB og træner første gang med sine nye klubkammerater i formiddag.

kilde: AaBsport.dk

 
Next Post

Derfor bør du tage din bil til serviceeftersyn

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.