Hos Revision+ har vi rygende travlt.
Derfor udvider vi vores partnerkreds med endnu en spændende tilføjelse.
Keld Jensen der er medstifter af Revision+ Consult ApS og tidligere har fungeret som
økonomichef, bestyrelsesmedlem og revisor vil være at finde i vores nye flotte kontor i Nibe
Erhvervspark, hvorfra kunderne serviceres.
Vi glæder os over dette spændende samarbejde og kan se en stor styrke i en forening af kompetencer.
Ydermere vil Claus og Tulle Skoda; revisorer, fordele deres tid mellem det eksisterende kontor i Løgstør og vores nye kontor i Nibe, så de fortsat kan rådgive de eksisterende kunder og varetage deres interesser.
Teamet i Nibe vil fra 1. september bestå af; René Aagesen; statsautoriseret revisor og adm. partner, Keld Jensen; regnskabschef, partner og ekstern konsulent (regnskabschef til leje), Claus Skoda; revisor og Tulle Skoda; revisor.
Der vil i nærmeste fremtid blive tilføjet en intern HR afdeling plus HR-konsulent til leje med
hovedkontor i Erhvervsparken også.
Nyt i Storvorde
Partnerkredsen i Storvorde er også vokset. For at finde den helt rigtige kandidat til teamet skulle vi helt til Norge. Der fandt vi den bedste statsautoriserede revisor, som vi hentede hjem til RéVision+ i Storvorde ved Aalborg.
Valget her faldt på Bjørn Norèm, som var den bedste kandidat og som nu er tiltrådt som partner.
Bjørn har en lang erfaring bag sig og er specialiseret indenfor rådgivning omkring strategi, vækst og konceptudvikling. Og så er han en knald-dygtig revisor som vi er stolte af at have med i teamet.
Selvom hans norske dialekt er charmerende er Bjørn godt i gang med danskundervisning, så vi er sikre på at kommunikationen internt og til kunderne er så klar og forståelig som vanligt i RéVision+.
Vores team i Storvorde består nu af René Aagesen; statsautoriseret revisor og adm. partner, Bjørn Norém; statsaut. revisor og partner, Pernille Rasmussen; revisor, HD og Louise H. Rasmussen; revisorassistent.
Vi glæder os rigtig meget til fremtiden med dette stærke team ved hånden.
Kilde: RéVision+