Siden det første skridt ind på det danske marked i 2015 er elektronik- og hvidevarekæden POWER gået fra 0 til 25 butikker. Det fejrer POWER fredag den 28. april med udvidede åbningstider, køtilbud og verdens største liveshopping-show. Varehuschef Anel Becirovic fra POWER Aalborg glæder sig til dagen.
Køtilbuddene står klar, når POWER Aalborg åbner dørene før normal åbningstid på fredag. POWER-kæden fejrer nemlig 8 års jubilæum, og derfor er åbningstiderne udvidet til klokken 9-21. Samtidig er der landsdækkende tilbud og skarpe priser hele dagen.
Anel Becirovic har været en del af POWER siden 2016, og han er i dag varehuschef i POWER Aalborg, der åbnede tilbage i 2019. Han er ikke i tvivl om, hvorfor POWER har opnået stor succes på det danske marked – og i Aalborg.
Det er helt klart, fordi vi tør tage chancer og har den bedste energi, der smitter af på vores kunder. Vi er i Aalborg blevet et go-to sted, når det kommer til elektronik. Kunderne har tiltro til, at vi har det bedste kendskab til produkterne og samtidig sælger til en god pris, siger Anel Becirovic fra POWER Aalborg.
Konkurrence: Tøm en POWER-butik på to minutter
POWER har aldrig tidligere fejret et jubilæum i denne skala, og alle kræfter er sat ind. Foruden køtilbud og udvidede åbningstider fejres jubilæet med landsdækkende timetilbud, som frigives kl. 15 i alle butikker.
Og så er der en regulær verdenspremiere. Klokken 15 begynder et kæmpe underholdningsshow foran POWERs hovedkontor i Glostrup med flere end 30 content creators, som på samme tid sender live på Tiktok og andre platforme. Liveshopping-showet er et format, som POWER efterhånden er blevet eksperter i.
POWER-kunder i hele Danmark kan derfor følge med og få skarpe tilbud via blandt andet Facebook, Instagram, Tiktok og streaming via power.dk. En heldig online-kunde vinder desuden muligheden for at tømme en POWER-butik i løbet af to minutter. Værterne på showet er Simon Frølich fra POWER og influencer Casper Drømme.
Hvis ikke jeg kendte mine POWER-folk rigtig godt, ville jeg sige, at de er bindegale. Den her jubilæumsfejring bliver vanvittig ambitiøs, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER. Han fortsætter:
Vi har haft 8 helt forrygende år i Danmark, og jeg synes virkelig, at POWER har vist sit værd, sin udholdenhed og på mange måder har taget teten i branchen – for eksempel med vores liveshopping- koncept. Jeg glæder mig som et lille barn til de næste 8 år, siger Jesper Boysen.
Kilde: Power