• Indsend nyhed
lørdag 15. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
28. oktober 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
3. kvartals regnskab fra Nordjyske Bank: Kundetilgang driver rekordregnskab

3. kvartals regnskab fra Nordjyske Bank: Kundetilgang driver rekordregnskab

 

Nordjyske Bank har i dag offentliggjort sit bedste 3. kvartals regnskab nogensinde. Fremgangen er først og fremmest båret af en stor kundetilgang – både blandt private kunder og erhvervskunder. Samtidig er bankens tab og nedskrivninger faldet i syv kvartaler i træk.

Nordjyske Bank, der er en del af Ringkjøbing Landbobank, har i dag offentliggjort sit regnskab for årets tre første kvartaler. Regnskabet er det bedste nogensinde med stigende basisresultat og faldende nedskrivninger, men der er særligt én ting, man glæder sig over på det nordjyske hovedkontor i Nørresundby:

– Når det går godt for Nordjylland, går det også godt for Nordjyske Bank. Derfor glæder det mig først og fremmest, at Nordjylland indtil videre generelt er sluppet nådigt igennem den krise, som ellers på et tidspunkt så ud til at kunne måle sig med finanskrisen for 12-13 år siden, konstaterer bankdirektør Claus Andersen og fortsætter:

– Dernæst er jeg overordentlig glad for, at der er så mange både private nordjyder og nordjyske erhvervskunder, der vælger os til. Det er der mange årsager til, men i min verden handler det om dag efter dag at være dygtige til at rådgive og være hurtige til at reagere. Gode råd og handlekraft bliver altid belønnet på den lange bane.

Og der er meget, der tyder på, at Claus Andersens antagelse er rigtig. Både Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank er endnu engang placeret i toppen af Voxmeters årlige Image & Omdømme-undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste måned. Undersøgelsen er langt den største i Danmark og baserer sig på 60.000 respondenter.

Efter årets tre første kvartaler: Basisresultat er for første gang på over en milliard kroner
Bankens basisindtjening steg i årets første ni måneder til 1.782 millioner kroner. Det svarer til en vækst på 11 procent sammenlignet med samme periode i 2020 og er det højeste niveau nogensinde. De samlede udgifter og afskrivninger stiger fra 576 millioner kroner til 600 millioner kroner svarende til en stigning på 4 procent.

Samtidig er bankens udgifter til tab og nedskrivninger faldet i syv kvartaler i træk – dvs. i hvert kvartal siden 1. kvartal 2020. I 3. kvartal 2021 er tab og nedskrivninger reduceret til 13 millioner kroner. Samlet for årets første tre kvartaler ligger udgifter til tab og nedskrivninger således på 61 millioner kroner mod 185 millioner kroner for samme periode i 2020.

Det samlede resultat før skat blev på 1.105 mio. kroner, og det forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 17,6 procent.

– Nøgletallene viser, at vi har mange pile, der peger i vores retning. Vi øger vores indtjening qua et højt aktivitetsniveau og tilgang af nye kunder, og vi får minimeret vores tab som følge af nordjydernes rettidige omhu og evne til at håndtere coronakrisen særdeles fornuftigt, fortsætter Claus Andersen.

Han pointerer dog, at banken bibeholder en forholdsvis stor buffer på 614 millioner kroner til potentielle tab i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at effekten af udskudte skatter og afgifter fortsat er uvis.

For resten af året forventer Claus Andersen et fortsat højt aktivitetsniveau, om end tempoet ser ud til at blive mere moderat. Antallet af bolighandler og bilkøb ligger stadig højt, og aktuelt ligger indbetalinger til pension ca. 30 procent højere end samme tidspunkt sidste år. Også dette vidner om nordjydernes både mentale og økonomiske overskud samt ønske om at tænke langsigtet.

Forventningerne til det samlede resultat baserer sig på opjusterede forventninger til helåret med et basisresultat i intervallet 1.300-1.500 millioner kroner og et resultat før skat i intervallet 1.200-1.500 millioner kroner. De opjusterede forventninger fastholdes, men banken forventer nu, at resultaterne vil ligge i toppen af intervallerne.

Nøgletal

Regnskab H1 2021 (mio. kr.) 1.-3. kvt.

2021

1.-3. kvt.

2020

2020 2019 2018 2017
Basisindtjening i alt 1.782 1.613 2.179 2.116 2.001 1.917
Samlede udgifter og afskrivninger 600 576 788 805 866 845
Basisresultat før nedskrivninger 1.182 1.037 1.391 1.311 1.135 1.072
Nedskrivninger på udlån m.v. -61 -185 -223 -100 -43 -70
Basisresultat 1.121 852 1.168 1.211 1.092 1.002
Beholdningsresultat m.v. -4 -24 -9 49 77 84
Særlige omkostninger 12 11 15 15 217 22
Resultat før skat 1.105 817 1.144 1.245 952 1.064

 

Kilde: Nordjyske Bank

 
 
Next Post
Millioner til grønne energiprojekter på vej til kommuner og regioner

Millioner til grønne energiprojekter på vej til kommuner og regioner

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.