• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
19. januar 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
2021 bliver også et godt år at være boligejer i

2021 bliver også et godt år at være boligejer i

 

Det er let at spå om fremtiden, men straks sværere at få ret i sine forudsigelser. Det lærte mange af os på den hårde måde i 2020, da vi blev ramt af en pandemi for godt 11 måneder siden.

De fleste var enige om, at boligmarkedet ville gå en svær tid i møde, men som bekendt blev 2020 et rekordernes år, hvor flere end 100.000 bolighandler blev gennemført.

Alle er interesserede i at høre dine bud på fremtiden, når du beskæftiger dig med boligmarkedet, men det er faktisk de færreste, der slipper heldigt fra at gøre det. Imidlertid vil jeg gøre et forsigtigt forsøg med risiko for at tage grueligt fejl.

Bolighandler i lavere kadence end i 2020

Når jeg kigger frem, ser jeg stadig for en stund et lavt boligudbud, og det vil alt andet lige øge priserne, så længe der er købere i markedet. Og det er der en god chance for, eftersom vi ikke kan rejse nogle steder.

Kigger vi på danskernes økonomiske formåen, er den trods corona ret god. Jeg tror også, de fleste af os er ved at være lidt trætte af at sidde derhjemme dag efter dag, og ensformighed aktiverer før eller siden et behov for forandringer, hvor flere vil ønske en ny bolig. Eller et sommerhus, som vi har set.

Letter coronaens tåge fra landet i løbet af i år, hvilket jeg inderligt håber, tror jeg, at vi vil opføre os som de glade køer, der om foråret bliver sluppet på græs.

Vi skal opleve noget, være sammen med hinanden, ind på kontoret og møde kollegaerne, spise, drikke og rejse. Og så kan det være, at kadencen på boligmarkedet går lidt ned, så vi igen kommer ned på et niveau, som minder om de seneste fem år, hvor der har været en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Vores livssituationer definerer fortsat boligbehovet

2020 var i sandhed et usædvanligt år, som vi næppe kommer til at opleve igen lige foreløbig. Det tør jeg godt at spå om.

Når vi om et år står i starten af 2022 og ser tilbage, ligesom vi gør nu, tror jeg, at vi vil kigge tilbage på et år, som i store træk har været præget af lettelse og imødeset tilbagekomst.

Vi er fortsat med at handle boliger, når vores livssituationer har ændret sig og nye behov er opstået. Og jeg tror stadig, at Danmark i 2021 vil være et godt land at være både boligejer og ejendomsmægler i.

 
 
 
 
 
Next Post
Salgstiderne på bolig er raslet ned under Corona

Salgstiderne på bolig er raslet ned under Corona

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.