• Indsend nyhed
tirsdag 28. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
30. december 2021
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
20.000 flere jobs i Aalborg i 2030

20.000 flere jobs i Aalborg i 2030

 
Aalborg Byråd har netop vedtaget Aalborg Kommunens nye Erhvervsstrategi, som understreger kommunens ambitiøse vækstplaner. Under overskriften “Aalborg bygger bro” sættes scenen for de prioriteringer og indsatsområder, som Aalborg Kommune fokuserer på for at sikre den bedst mulige erhvervsudvikling i Aalborg og Nordjylland de kommende år.
Det overordnede formål med erhvervsstrategien er ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen at skabe flere jobs, mere vækst og flere virksomheder, som enten etableres eller flytter til Aalborg. Derfor har erhvervsstrategien tre ambitiøse måltal, der skal fungere som pejlemærker for erhvervsindsatserne.
  • 20.000 flere jobs i Aalborg i 2030
  • 12.000 virksomheder i Aalborg i 2030
  • Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg

“20.000 flere jobs på 11 år er et ambitiøst mål, når man tænker på, at der de seneste fire år i højkonjunkturer er skabt 7.000 nye jobs, og vi i dag har en beskæftigelse på over 108.000”, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

 

“Det kan godt være at vi ikke kan blive ved med at sætte den ene jobrekord efter den anden, men vi sætter barren højt, fordi vi tror på, at Aalborg har et solidt fundament for vækst blandt andet i kraft af vores unikke styrkepositioner i fx IKT og energi, vores innovative og internationale virksomheder og Aalborg Universitet, som sætter standard for international forskning og er anerkendt for deres tætte bånd og samarbejde med erhvervslivet”, understreger borgmesteren.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen
Iværksætteri verdensklasse

På nuværende tidspunkt er der ca. 9.000 virksomheder med base i Aalborg Kommune, hvor målet er at vokse med 3.000 frem mod 2030.

 

“Der er en global trend i forhold til iværksætteri, det at skabe sit eget og være sin egen chef. Den har også ramt Aalborg”, fortæller erhvervschef i Aalborg Kommune Tonny Thorup med et smil og fortsætter: “Vi oplever tydeligt, at iværksætterne bliver yngre og yngre, at det er blevet en livsstil at være iværksætter, og at det er et helt bevidst karrierevalg.” Vi vil i de kommende år understøtte iværksætteri yderligere i Aalborg med fokus på økosystemer, communities og branding”, uddyber erhvervschefen.

 

Tilfredshed giver resultater

“Det er vigtigt for os, at erhvervslivet i Aalborg er tilfredse med rammebetingelserne i vores kommune og med den sagsbehandling og sparring, som virksomhederne får. Derfor måler vi løbende på tilfredsheden, tager beskik af andres analyser og er eksempelvis netop nu i samarbejde med Aalborg Universitet og Jysk Analyse ved at kortlægge tilfredsheden med rammebetingelser”, fortæller erhvervschef Tonny Thorup.

Tonny Thorup, erhvervschef i Aalborg Kommune
Spydspidser der skaber jobs
Aalborgs erhvervsstrategi italesætter digitalisering og bæredygtighed, som de to spydspidser, der kommer til at præge Aalborg i fremtiden. Peter Rindebæk, formand for DI-Aalborg og medlem af formandskabet for Aalborg Erhvervsråd fortæller: 

“Der er ingen tvivl om, at Aalborgs stolte traditioner fra skibsindustrien med virksomheder specialiseret i glasfiber, pumper, kedler, skibsradioer mv. er grunden til, at vi i dag er hjemsted for virksomheder, der er verdensførende inden for energi, maritime erhverv, IT og mobilkommunikation. Derfor ser vi, at digitalisering og bæredygtighed kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden i forhold til at skabe mange nye jobs og tiltrække flere investeringer”.

 

“Aalborgensiske virksomheder står allerede stærkt, når det kommer til bæredygtighed, og Aalborg Universitet er verdensførende inden for forskning i grøn energi. Et fortsat fokus på bæredygtighed og ikke mindst bæredygtig industri vil uden tvivl generere en lang række forretningsmuligheder for vores erhvervsliv – både nationalt og internationalt, fortsætter Peter Rindebæk.

Peter Rindebæk, formand for DI-Aalborg og medlem af formandskabet for Aalborg Erhvervsråd
Turisme og detailhandel også i fokus

Udover digitalisering og bæredygtighed som essentielle vækstskabere lægger erhvervsstrategien vægt på at styrke især turisme og detailhandel. “En attraktiv by med et bredt udbud af butikker, spisesteder, attraktioner og events er vigtige for, at vi også i fremtiden kan tiltrække turister, medarbejdere, studerende m.fl.”, slutter erhvervschef Tonny Thorup.

 

Erhvervslivet står bag strategien
Det er Aalborg Erhvervsråd, der har udarbejdet den nye erhvervsstrategi, hvor der sidder repræsentanter fra erhvervslivet i kraft af Erhverv Norddanmark, DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Aalborg Haandværkerforening samt repræsentanter fra arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og Aalborg Byråd.

 

Udover arbejdet i Aalborg Erhvervsråd har erhvervsstrategien blandt andet været til debat ved erhvervskonferencen Aalborg Business Summit i efteråret, hvor over 350 deltagere kom med deres indspark til målsætninger og handlinger og dermed fik mulighed til at sætte deres fodaftryk på strategien.

 

KildeAalborg Erhvervsråd

Kilde: Aalborg.dk

 
 
 
 
 
Next Post

Borgmesteren flytter til Nørresundby

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.