• Indsend nyhed
fredag 13. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
10. september 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

I morgen lyder startskuddet for Aalborg Bæredygtighedsfestival

 

Aalborg Bæredygtighedsfestival for 7. gang

Igen i år byder Aalborg Kommune velkommen til bæredygtighedsfestival med bæredygtighedsmarked og en række spændende oplæg, debatarrangementer, workshops og meget mere.

Dette års Bæredygtighedsfestival løber fra onsdag d. 11. september til og med lørdag d. 14. Som de foregående år byder festivalen på en lang række arrangementer i og omkring Aalborg, der alle har bæredygtighed som tema.

Derudover er der traditionen tro bæredygtighedsmarkedet, hvor en række organisationer, erhvervsvirksomheder og institutioner er stadeholdere på et marked, der strækker sig over Utzonparken, Honnørkajen og Toldbod Plads på havnefronten i Aalborg. Fælles for alle stadeholderne er, at de ønsker at inspirere markedets besøgende til en mere bæredygtig dagligdag og livsstil. I år strækker markedet sig over to dage, så de mange stande kan besøges både fredag og lørdag.

 

Festivalen åbnes officielt onsdag d. 11. september 15.30 af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Udover at uddele Bæredygtighedsprisen 2019 og en fejring af 25-året for underskrivelsen af Aalborg Charteret, fokuserer åbningsarrangementet i år særligt på etableringen af partnerskaber mellem det offentlige, det private og uddannelsesinstitutioner.

Udover åbningsarrangementet byder festivalen i løbet af de fire dage på så forskelligartede arrangementer som eksempelvis:
– Verdensmål for dummies: Lær at forstå, hvordan FN’s Verdensmål kan omsættes til konkrete projekter.
– Atomkraft: Et konkret bud på en bæredygtig fremtid: Troels Schönfeldt fortæller om den nyeste generation af atomkraft, og hvilke muligheder, der ligger i denne energiform.
– Landbruget møder veganere i positiv dialog: Agri Nord og Danmarks Veganske Forening har sat hinanden stævne for at mødes i en mere positiv dialog, end der har været tradition for mellem landbrug og veganere.
– Klimaangst: Et stigende antal børn og unge oplever klimaangst. Debat arrangement, der sætter fokus på en psykologisk konsekvens af klimakrisen.
– Fremtidens vejr og klima: Peter Tanev fortæller om en af de største klimaudfordringer Danmark står overfor: Ekstreme skybrud og kraftig regn, og om hvordan vores hverdag påvirker klimaet.
– Hvordan sikrer vi ligestilling mellem kønnene: Eksperter, politikere og andre diskuterer, hvad der kan gøres for at realisere verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene.
– En række arrangementer for børn og meget, meget mere.

Hele programmet kan ses på: www.bæredygtighedsfestival.dk

Bæredygtighedsfestivalen får desuden besøg af både udenrigsminister Jeppe Kofod, erhvervsminister Simon Kollerup, kulturminister Joy Mogensen og verdensmålsordfører for Venstre Marie Bjerre, der alle besøger bæredygtighedsmarkedet.

Kilde: Aalborg Kommune

 
Next Post

Christiansen fik en time i dansk finalesejr

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.