• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
25. juni 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal: Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal: Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder

 

I løbet af januar, februar og marts måneder blev der sat næsten 17.000 villaer og rækkehuse til salg. Efter blot to måneder var halvdelen af dem solgt, viser nye tal fra Boligsiden.

Mange sælgere har fået solgt deres hus hurtigt i begyndelsen af 2021. Det viser nye tal fra Boligsiden.

I opgørelsen har Boligsiden set på salgstiden for de villaer og rækkehuse, som blev sat til salg i enten januar, februar eller marts 2021. Og det viser sig, at 50 procent af de knap 17.000 huse blev solgt i løbet af blot to måneder.

”Det er en usædvanlig stor andel af sælgere, der er lykkedes med at få boligen solgt på så kort tid. Sammenligner vi med de sidste tre år har det tidligere kun været omkring 30 procent af de huse, der blev sat til salg i første kvartal, som var solgt i løbet af to måneder. Det er med andre ord en ret markant udvikling, og det viser noget om den efterspørgsel, der har været på huse i begyndelsen af 2021,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I rene tal svarer udviklingen til, at cirka 8.400 af de knap 17.000 huse til salg er blevet solgt i løbet af to måneder.

Til sammenligning var det sidste år først efter fem måneder på markedet, at halvdelen af første kvartals nye hussælgere havde solgt boligen. Og i 2019 og 2018 tog det seks måneder at nå samme andel.

Rift om de nye huse på markedet

Retter vi fokus mod de ekstra hurtige hussalg, som er sket indenfor blot én måned, ser vi også her en ret markant udvikling.

Hele 36 procent af de knap 17.000 boliger var nemlig solgt efter blot én måned på markedet. I de foregående år har den andel kun været på knap 20 procent.

”Når vi normalt taler om salgstiderne for huse, handler det om, hvor hurtigt alle huse til salg bliver solgt. Det særlige ved denne opgørelse er, at vi kan isolere de huse, der er nye på markedet og se, hvor hurtigt de så efterfølgende bliver solgt. Og der er ingen tvivl om, at i en tid, hvor det samlede udbud har været rekordlavt, har de nye huse på markedet været særdeles eftertragtet blandt køberne,” siger Birgit Daetz.

Villaer og rækkehuse sat til salg i 1. kvartal og solgt efter xx måneder:

ANDEL SOLGTE 2018 2019 2020 2021
Efter 1 måned 17,9% 16,9% 19,1% 36,0%
Efter 2 måneder 28,4% 27,7% 29,8% 49,9%
Efter 3 måneder 36,4% 35,6% 37,9% 57,6%
Efter 4 måneder 43,3% 42,4% 46,2% 60,7%
Efter 5 måneder 48,5% 47,6% 53,2% 61,6%
Efter 6 måneder 52,7% 51,9% 58,7% –
Efter 7 måneder 55,8% 55,6% 62,8% –
Efter 8 måneder 58,3% 58,2% 65,6% –
Efter 9 måneder 60,3% 60,2% 68,0% –
Efter 10 måneder 61,6% 61,7% 69,8% –
Efter 11 måneder 62,9% 62,9% 71,1% –
Efter 12 måneder 63,8% 63,9% 72,3% –
+12 måneder 70,0% 70,3% 75,5% –
(Tabellen viser, hvor stor en andel af de villaer og rækkehuse, der blev sat til salg i 1. kvartal 2021, som er solgt efter X måneder. Husene er dermed sat til salg i januar, februar eller marts 2021, og der kan derfor også kun beregnes en andel op til fem måneder efter, da vi kun befinder os i juni måned. Projektsalg er talt med i opgørelsen, imens skuffesager er udeladt. Kilde: Boligsiden)
 
 
 
 
 
Next Post
E-handlen boomer: Nordisk logistikkoncern etablerer nyt distributionspunkt på Aalborg havn

E-handlen boomer: Nordisk logistikkoncern etablerer nyt distributionspunkt på Aalborg havn

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.