Kl. 19.30 går det løs med livestream af AaB-Faxe Kondi julebingo, hvor du kan blive den heldige vinder af masser af flotte præmier fra AaB’s samarbejdspartnere.
Når det i aften går løs fra kl. 19.30-20.30 med live bingo fra SIFA’s TV-studie er der masser af flotte præmier på spil fra AaB og en række samarbejdspartnere.
Faxe Kondi leverer sportstasker og drikkevarer, samt Royal Unibrew ”Sammen sammen” ølsmagningspræmier,
Du kan også prøve kræfter med fodbold selv – enten med FIFA 21 spil til Playstation 4 eller med gavekort til Nordjysk Fodboldgolf.
Man kan også blive godt kørende i julen med aftenens måske flotteste præmier – en Audi A3 hybrid fra Audi Aalborg, som man får fuld råderet over i perioden 21. december til 4. januar.
Der er også lækkerier fra Aalborg Chokoladen, Peter Larsen Kaffe og Bogø Sandwich på højkant, ligesom du kan blive klædt godt på med kampbrugte signerede spillertrøjer fra AaB.
Og skulle du blive rastløs i juleferien kan du bruge et gavekort til STARK Aalborg til praktiske gøremål, bruge gaven fra Bodyman til at smide de overflødige julekilo eller måske bare træne med en af de kampbrugte signerede fodbold fra AaB’s Superligatrup.