Borgerne i Aalborg Kommune er generelt villige til at bidrage til den grønne omstilling, men engagementet varierer afhængigt af indsatsen. Det fremgår af en ny undersøgelse, som kommunen har gennemført i samarbejde med tænketanken Mandag Morgen.
Næsten 400 borgere, udvalgt repræsentativt på tværs af geografi, alder, køn og uddannelsesniveau, har deltaget i undersøgelsen. Formålet har været at kortlægge holdninger, motivation og vilje til konkrete klimahandlinger – fra energirenoveringer til ændringer i transport og kost.
“Jeg er glad for, at vi igennem den her undersøgelse har fået et mere præcist billede af borgernes holdninger og motivation på området. Klimaudfordringen angår os alle, og undersøgelsen peger på, hvor vi sammen i kommunen kan gøre en forskel. Nu skal resultaterne være med til bestemme retningen for de borgernære dele i den næste klimaplan. Det er slet ikke nok, at vi kun tænker i mål og planer på borgernes vegne – de skal også kunne udføres i fællesskab med borgerne. Borgerne skal have ejerskab til handlingerne på klimaområdet, og jeg er meget taknemmelig for, at så mange har haft lyst til at svare. Det er yderst værdifuldt for os”, siger Jan Nymark Rose Thaysen, rådmand i Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.
Her kan du finde den lokale borgerundersøgelse
Undersøgelsen er en lokal udgave af en landsdækkende analyse fra Mandag Morgen og peger på flere forskelle mellem Aalborg og resten af landet. Blandt andet vurderer 62 procent af borgerne i Aalborg Kommune, at miljøbeskyttelse bør være en central kommunal prioritet i de kommende år – et niveau, der ligger over landsgennemsnittet.
Udvalgte hovedindsigter:
- Udbredt klimabekymring. Størstedelen af borgerne i Aalborg Kommune er bekymrede for konsekvenserne af klimaforandringerne i deres levetid.
- Kvinder er generelt mere optagede af klimadagsordenen end mænd. De er mere bekymrede for klimaforandringernes konsekvenser og kobler i højere grad den grønne omstilling til det gode liv.
- Næsten alle borgere i Aalborg Kommune er villige til at engagere sig. Den klimahandling, som flest borgere er villige til selv at udføre, er at spare på el og varme i deres eget hjem. Mens de er mindre villige til at kaste sig ud i en delebilordning.
- Borgernes stemme ved KV25 blev delvist påvirket af politikernes holdning til klimaforandringer. 42% af kvinderne svarer, at deres stemme i høj eller nogen grad var påvirket, mens det samme kun gjorde sig gældende for 27% af mændene.
- Klima er det politiske ansvarsområde, som deler borgerne i Aalborg mest. Det indtager både en plads blandt de tre vigtigste og mindst vigtige politiske ansvarsområde ifølge borgerne.
- Mere kommunal klimahandling. Næsten halvdelen af borgerne synes, at kommunen bør engagere sig mere i den grønne omstilling. Derudover synes en fjerdedel af borgerne ikke, at Aalborg Kommune er god nok til at oplyse og guide borgerne ift. klimahandlinger.
Resultaterne skal nu indgå i arbejdet med Aalborg Kommunes kommende klimaplan, hvor særligt de borgernære indsatser er i fokus.
“Vi er glade for, at vi har fået ny viden med den her undersøgelse. Det skal hjælpe os med at sætte skibe i søen, der rent faktisk kan sejle. Det vil hjælpe os med at tilrettelægge og sætte gang i de borgernære indsatser, der giver bedst mening lokalt. Den her data og viden er også rigtigt god at have som døråbner til at skabe dialog med borgerne. Nu skal vi selv i arbejdstøjet og have den klimaplan lavet, som kommer til at gøre størst mulig forskel”, siger Trine Juul Søndergaard Pedersen, klimachef i Aalborg Kommune.
Den nye klimaplan forventes klar ved udgangen af 2026 og skal sætte retningen for kommunens samlede klimaindsats frem mod 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050.
Fakta om Klimaplanen:
Klimaplanen viser, hvilke store indsatser der skal reducere CO₂-udledningen markant frem mod 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050. Det sker blandt andet gennem:
- Lukning af Nordjyllandsværket (kulstop i Aalborg)
Nordjyllandsværket forventes at lukke ned for kulkraft ved udgangen af 2028, hvorefter området omstilles til fremtidens varmeproduktion baseret på overskudsvarme, havvandsvarmepumper, elkedler og lagring. - Udtagning af lavbundsjorde (Den Grønne Trepart)
Lavbundsjorde er et af de store reduktionshåndtag i kommunens klimaarbejde, hvor udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde forventes at levere væsentlige reduktioner – men er afhænger af nationale rammer, herunder Den Grønne Trepart. - PtX-udvikling i Aalborg (grønt brændstof)
Aalborg er udpeget som stedet, hvor Danmarks første grønne flybrændstof skal udvikles, baseret på CO₂-fangst og grøn strøm. Aalborg lufthavn tester i 2026 bæredygtigt brændstof (SAF), som primært lavet af brugt madolie. Flyene tanker 40% SAF sammen med ordinært flybrændstof. - CO₂-fangst på Nordværk (affaldsforbrænding)
Der planlægges et egentligt CO₂-fangstanlæg ved Nordværk i Aalborg Øst, som skal opsamle CO₂ fra affaldsforbrændingen og levere det som råstof til et PtX-anlæg i Nordjyllandsværket-området. - Affaldsplanlægning
Indsatser, der understøtter mere genbrug og genanvendelse.
Kilde og foto: Aalborg Kommune
