• Indsend nyhed
fredag 13. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
23. juli 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nordjyllands Historiske Museum

Nordjyllands Historiske Museum

 

August bliver en spændende måned for de arkæologi-interesserede, for da skruer vi op for formidlingen af den store udgravning af den imponerende jernaldergravplads i Vaarst. Fire dage tilbyder vi rundvisninger på gravpladsen, og fra 6. august kan man desuden besøge en udstillingscontainer ved pladsen. I mellemtiden er det stadig muligt at komme på museum til halv pris – tilbuddet gælder til og med 9. august. Læs om alt dette og flere spændende arrangementer i højsommerens nyhedsbrev. God fornøjelse

 

For børn – på Fyrkat

Er du på Harald Blåtands kristne hold, eller kæmper du for stormanden Palnetoke, der gør oprør mod Kong Haralds nye tro? 5. og 6. august er der rollespil for børn på Vikingecenter Fyrkat med aktiviteter som bueskydning, vikingekamp med sværd, skjold og spyd samt diverse værksteder med forskelligt vikingehåndværk.
Køb billet her

Underjordisk museum

Midt i Aalborgs travle gågade, Algade, kan man tage en elevator tre meter under jorden til Gråbrødrekloster Museet. Her findes de imponerende ruiner af klostret, der blev nedlagt i 1530. Elevatortårnet ligger lige ved stormagasinet Sallings hovedindgang, og for bare 40 kr. (her kan nu betales med kort) kan man fylde 750 kg. gæster (dog maks. 10 personer) i elevatoren.
Kig med under jorden her

Byvandring i Hobro

”Denne lille Landsby, der med Urette kaldes en Købstad og nyder Købstadprivilegier, har kun 488 Indbyggere, som synes at være fuldstændig ruinerede ved uafbrudt at skulle skaffe Kvarter for Soldater og stille Vogne til Regeringen.” Sådan beskrev den skotske krigsfange James McDonald Hobro i 1808.
Hør mere om byens historie på byvandring 3. august.

Udsalg på Mariager Museum

Mariager Museum ligger i en gammel købmandsgård midt i byens brostensbelagte gader. Museet har også en fin butik, der de seneste år blandt andet har solgt julepynt hele sommeren. Nu skal hylderne ryddes, og vi inviterer til udsalg og giver 25-50 % rabat på alle julevarer. Inventaret i museumsbutikken stammer fra åbningen af Poul Lindhards købmandsbutik i 1934 – og det er ikke til salg.
Læs mere om Mariager Museum her

Arkæologer viser rundt

Når arkæologer graver, dukker nye historier om vores fælles fortid op af mulden. Således også i Vaarst, hvor en helt unik gravplads fra jernalderen i disse dage bliver afdækket. Fire dage i august er der rundvisning på udgravningen, og fra 6. august åbner også en lille udstilling ved pladsen.
Læs mere og køb billet her

Byvandring i Hadsund

Lige nu kan du opleve en fin lille udstilling om saft-fabrikken Hornbech på Hadsund Egnssamling. Historien om fabrikken indgår også i den byvandring, vi nu udbyder i byen. Vi starter dengang, Hadsund kun var et færgested, så hører vi om selve byens opståen i 1800-tallet, den kendte fabrik Hornbech, broens betydning for området og meget mere.
Billetter kan købes her

Lav lerkar som vikingerne

Flere dage i juli og august kan du på Fyrkat vikingegård møde pottemager Else Rasmussen, der viser, hvordan vikingerne fremstillede deres lerkar. Du kan også selv prøve kræfter med teknikkerne eller trille lerperler. Begge dele kan man tage med hjem og brænde over bål.
Læs mere her

 
 
 
 
 
Next Post
Oplev de spændende fund fra en stor og rig jernaldergravplads

Oplev de spændende fund fra en stor og rig jernaldergravplads

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.