AALBORG — Når regnen vælter ned, havet stiger, og stormfloder presser sig på, er der én person, der holder overblikket: Mari Kalmo Guldhammer. Hun er Aalborg Kommunes klimatilpasningskoordinator — en titel, der måske lyder teknisk, men dækker over en af de vigtigste roller i byens kamp mod klimaforandringer.
Aalborg er nemlig blandt de kommuner i Danmark, der ifølge en ny DTU-rapport er særligt udsat for klimaskabte oversvømmelser og de økonomiske konsekvenser, der følger med.
Bindeled og planlægger
Mari Kalmo Guldhammer blev ansat i By og Land i februar i år. Med en baggrund som konstruktionsingeniør med speciale i bølgehydraulik er hun godt rustet til at forstå vandets veje. Men som hun selv siger, er hendes vigtigste opgave at koordinere indsatsen på tværs af fagfolk, politikere og borgere.
“Jeg har ikke selv specialviden om alt, så jeg trækker på eksperter og får sat tingene sammen, så vi kan handle klogt,” forklarer hun.
Hun fungerer som bindeled mellem kommunens mange medarbejdere inden for klimatilpasning og samarbejder tæt med blandt andet beredskab og forsyning.
Planer mod vandet
I øjeblikket arbejder hun på to store projekter: En opdatering af kommunens klimatilpasningsplan og en risikostyringsplan. Sidstnævnte er et krav fra EU’s oversvømmelsesdirektiv, efter at Østlige Limfjord, herunder Aalborg, er udpeget som risikoområde for oversvømmelser fra havvand og vandløb.
Men klimatilpasning er langt mere end stormflod. Det handler også om stigende grundvand, store mængder regnvand, pressede vandløb og hedebølger. Derfor er værktøjskassen bred: fra separatkloakering og regnvandsbassiner til klimaparker og nye løsninger i byudviklingen.
“Vores by er bygget til et klima, vi ikke har længere. Det bliver vådere, stormfloderne voldsommere — derfor skal vi tilpasse Aalborg til de nye forhold,” siger Mari Kalmo Guldhammer.
Borgerne har også ansvar
Ifølge hende kan borgere selv gøre en stor forskel. Hun peger på simple tiltag som at plante træer, fjerne fliser, etablere dræn eller opsætte regnvandstønder.
“Vand på egen grund er dit ansvar. Hver eneste grund, der bliver bedre til at håndtere vand, hjælper helheden,” understreger hun.
På kommunens hjemmeside kan man finde gode råd til, hvordan man kan klimatilpasse sin bolig. Hjemme hos hende selv er fliseterrassen allerede udskiftet med en træterrasse, der lader regnen sive ned.
Fælles viden giver fælles løsninger
Mari oplever dog, at mange stadig er usikre på, hvad klimaforandringerne egentlig betyder. En lille undersøgelse, hun lavede blandt kolleger og familie, viste svar fra 7 centimeter til 3 meter, når hun spurgte, hvor meget vandstanden i Limfjorden vil stige frem mod år 2100. Ifølge DMI er det realistiske bud 44 centimeter, hvis CO₂-udledningerne forbliver høje.
“Når folk har så forskellige forestillinger, er det svært at lave fælles løsninger. Derfor skal vi formidle viden bedre,” siger hun.
En meningsfuld kamp
Trods de dystre klimaforudsigelser mister Mari Kalmo Guldhammer ikke modet.
“Jeg er bekymret — men jeg er også optimist. Vi kan gøre noget, og vi skal gøre det nu,” slutter hun.
Læs mere om Aalborgs klimatilpasning på https://www.aalborg.dk/om-kommunen/udvikling-og-projekter/baeredygtig-kommune/klima/klimatilpasning
kilde: Aalborg Kommune
