• Indsend nyhed
tirsdag 10. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
10. marts 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Jobmesse vender tilbage til Nordkraft

Jobmesse vender tilbage til Nordkraft

 

Jobcenter Aalborg gentager jobmessen Det Store Jobmatch, når arrangementet igen afholdes i Kedelhallen i Nordkraft fredag den 20. marts kl. 10.00–13.00.

Da messen blev afholdt første gang i november 2025, deltog mere end 1.500 mennesker. Arrangementet gav virksomheder og jobsøgende mulighed for at møde hinanden direkte, og den model bliver nu gentaget.

Formålet med jobmessen er at skabe en mere direkte kontakt mellem virksomheder og kandidater og gøre vejen fra første samtale til en eventuel ansættelse kortere.

Ansatte nye medarbejdere efter messen

En af de virksomheder, der deltog sidst, var PakkecenterNORD. Her oplevede man, at messen gav god kontakt til potentielle medarbejdere.

“Vi mødte en masse gode, potentielle kandidater. Vi fik også spredt budskabet bedre i forhold til, hvad vi som virksomhed laver, og hvilke muligheder vi kan tilbyde på jobmarkedet,” fortæller Helene Bjarnhof, HR-chef hos PakkecenterNORD.

Efter messen modtog virksomheden en række ansøgninger og ansatte ifølge virksomheden 10-15 nye medarbejdere.

Derfor har virksomheden også valgt at deltage igen ved arrangementet i marts.

“Vi har valgt at deltage igen, da det gav os et rigtig godt resultat sidst og resulterede i flere dygtige medarbejdere. Derfor er vi naturligvis åbne for at gentage succesen,” forklarer hun.

Jobsøgende kan møde virksomheder direkte

Jobmessen er åben for alle jobsøgende. På dagen vil virksomheder fra flere forskellige brancher være til stede med konkrete jobmuligheder.

Ifølge Helene Bjarnhof handler det først og fremmest om at tage dialogen.

“Vores råd til jobsøgende er: Spring endelig ud i det og tag en snak med de forskellige virksomheder,” siger hun og tilføjer:

“Stil en masse spørgsmål – vi vil rigtig gerne i dialog.”

Kilde og foto: Aalborg Kommune

 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.