”Dyrenes Beskyttelse og andre dyrevelfærdsorganisationer har sat turbokyllingen på dagsordenen i 2020 ved at kritisere de ringe forhold, den lever under. En turbokylling vokser fra 50 g. til 2 kg på blot 33 dage. Til sammenligning bruger andre kyllingeracer mellem 46 og 63 dage på at vokse til den samme vægt. Turbokyllingens hurtige vækst gør, at den får problemer med at bære sin egen vægt, og derfor kan den ikke bevæge sig normalt, når den nærmer sig slagtealderen,” siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for fjerkræ.

Alligevel har flere stillet spørgsmålstegn ved, om kyllingen lider overlast ved at vokse så hurtigt. Men det slår et nyt studie fra i år nu fast, at den gør.

Lavere dødelighed og mere aktive kyllinger

I det anerkendte tidsskrift Nature beviser en videnskabelig artikel med titlen ”Slow-growing broilers are healthier and express more behavioural indicators of positive welfare”, at langsommere voksende slagtekyllinger både er sundere og udfører mere af den adfærd, der er tegn på god dyrevelfærd.

Studiet sammenligner henholdsvis to langsommere voksende kyllingeracer og en hurtigt voksende race. Resultaterne viser, at de to langsommere voksende kyllingeracer har lavere dødelighed og færre hase- og trædepudesvidninger end den hurtigt voksende race. Derudover gik de langsommere voksende kyllinger også signifikant bedre end de hurtigt voksende kyllinger.

De langsommere voksende kyllinger udviste desuden mere af den adfærd, der er tegn på god dyrevelfærd. Det vil sige, at kyllingerne hoppede mere op på halmballerne i stalden, de legede mere og undersøgte omgivelserne ved at hakke, skrabe og lede efter føde i underlaget.

Samlet set kan man sige, at de langsommere voksende kyllinger var mere aktive og udviste mere normal kyllingeadfærd end de hurtigt voksende kyllinger.

”Det kommer jo ikke som nogen nyhed for os, men nu kan vi slå fast med syvtommer søm overfor både detailbranchen, landbruget, politikere og forbrugere, at det er dårlig dyrevelfærd at avle turbokyllinger. Heldigvis er der efterhånden en del virksomheder, som udskifter turbokyllingen med en langsommere voksende race i deres sortiment. Det er godt nyt for kyllingernes velfærd, men der er fortsat lang vej, før turbokyllingen er helt udfaset i den danske produktion og køledisk,” afslutter Pernille Fraas Johnsen.

Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse forbrugerne til altid at vælge kyllingekød mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø-mærke. Det er forbrugerens garanti for, at kyllingen er en langsomt voksende race, der har haft adgang til det fri og dermed mulighed for at udleve dens naturlige adfærd.

Fakta om studiet

• Tidsskrift: Nature
• Titel: Slowgrowing broilers are healtier and express more behavioural indicators of positive welfare.
• Forfattere: Ann C. Rayner, Ruth C. Newberry, Judit Vas, Siobhan Mullan,
• Udgivet: Sep. 2020.
• Læs mere: https://www.nature.com/articles/s41598-020-72198-x

Sådan lever kyllinger under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

• Kyllingerne har adgang til det fri: Flokken har adgang til et udeareal med god plads og vegetation, hvor kyllingerne kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter.
• Der er plads til at bevæge sig: Kyllinger kan bevæge sig frit, gå, løbe og strække vingerne.
• Døgnrytmen er naturlig: Der er krav om dagslys i stalden. Derfor har kyllingerne en naturlig døgnrytme.
• Kyllingerne vokser langsomt: Kyllingerne er af en langsomtvoksende race, hvilket medfører stærkere ben og sundere dyr, som lever længere.
• Siddepinde: Kyllingerne har siddepinde, som de hviler og tilbringer natten på.
• Kort transporttid: Kyllinger og kalkun bliver transporteret mindre end 8 timer, før de når slagteriet.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse