• Indsend nyhed
onsdag 31. december 2025
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Stefan Larsenaf Stefan Larsen
31. januar 2025
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
EH Aalborg Bød Viborg HK Op til Dans i Tæt Ligakamp

God stemningen i EH Aalborg-truppen inden svær hjemmekamp

 

Det har været lige ved og næsten i flere omgange, men håndboldkvinderne fra EH Aalborg har endnu det første point til gode i 2025.

Senest blev det tirsdag til et knebent nederlag til rivalerne fra Bjerringbro FH på 32-31 efter en helt lige kamp, hvor det med en smule held kunne være faldet ud til nordjysk fordel.

“Jeg vil faktisk sige, at vi er ved overraskende godt mod i forhold til, at vi ikke har fået nogle point efter nytår. Vi er rigtig kede af, at vi tabte den kamp i tirsdags, som vi lige så godt kunne have vundet. Det gør selvfølgelig rigtig ondt, men jeg tror egentligt også, at vi er relativt afklarede om, at det var vi sgu selv skyld i,” siger EH Aalborgs cheftræner Peter Jagd.

Ny mulighed mod vicemestrene

Lørdag venter der dog en ny mulighed for point til den aalborgensiske ligaklub, hvor sidste sæsons DM-sølvvindere fra Nykøbing Falster Håndbold kommer på besøg i Nordjylland.

Falstingerne, der blandt andet stiller til start med den tidligere danske landsholdsprofil Kristina ‘Mulle’ Kristiansen, vandt dog de to klubbers første møde i efteråret med 36-30 og er således store favoritter til at vinde lørdagens kampen.

Men hvor EH Aalborg netop nu oplever kampe som perler på en snor, så kommer de for NFH nærmere som dråber på en våd dansk sommerdag, da klubben foruden ligakampe også spiller med i Champions League. Aalborgensernes cheftræner har derfor leget med tanken om at forsøge at presse vicemestrene med det stramme program så meget som muligt.

“De havde kun 12 spillere med til deres seneste kamp og er – som vi hører det – også en smule skadesramte. Vi er heldigvis lige det modsatte. Vi har alle fit for fight og er klar til at udfordre dem. Så hvis vi kan løbe lidt med dem og tære lidt på deres kræfter og tage brodden af deres kontraspil, så kan det være, at vi kan overraske dem,” lyder det fra Peter Jagd.

Kampen mellem EH Aalborg og Nykøbing Falster Håndbold spilles lørdag den 1. februar klokken 13.30 i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.

 
 
Next Post
Mette Møller Jeppesen bliver ny stadsarkivar i Aalborg

Mette Møller Jeppesen bliver ny stadsarkivar i Aalborg

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.