Aalborg C – tyveri fra personbil i parkeringscenter
En kvinde i 20’erne blev udsat for tyveri i et parkeringscenter i Aalborg C. Det skete mandag den 19. august kl. 21:00 til 23:15. Da hun kom tilbage til sin parkerede bil, var en af bilens døre dirket op. Blandt de stjålne genstande var et telt, soveposer og Ray Ban-solbriller.
Kontakt politiet på 114, hvis du kender noget til sagen.
Aalborg C – indbrud i virksomhed
En virksomhed i Aalborg C blev udsat for indbrud tirsdag den 20. august kl. 05:17 til 05:35. Indbrudstyven sparkede hoveddøren ind. Derefter blev et kontor gennemsøgt. Et antal bærbare var blandt de stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet gennem en branddør.
Har du set mistænkelig færden i Aalborg C med et par bærbare? Kontakt politiet på 114.
Undgå indbrud i din virksomhed – erhvervsnabohjælp
Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.
- Start med at mødes, og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
- Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
- Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
- Inddrag alle medarbejdere i jeres virksomheder, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser – også hos naboen.
- Læs mere på: dkr.dk/…/erhvervsnabohjaelp/
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk