Rutinekontrol med sprit i blodet
Natten til onsdag 10. april stoppede en patrulje en bilist på Fjordhaven i Storvorde til rutinekontrol.
Det viste sig at være en god idé. Alkometertesten slog nemlig ud med en promille på hele 1.86.
Det betød, at den 43-årige mand måtte aflevere sit kørekort til betjentene, da han satte sig ind på bagsædet af patruljebilen, der kørte til stationen, hvor en blodprøve skulle bekræfte promillen.
Fuld på knallert uden forsikring
Også i Nørresundby var de fulde trafikanter at finde 7. april.
Her stoppede et par betjente en knallert på Løvbakken, der kørte noget slingrende.
Den 21-årige mand var fuld, havde ikke tegnet forsikring på knallerten og havde derudover ikke indregistreret den.
Han blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand samt manglende indregistrering og forsikring.
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk