‘A Star Is Born – Encore’ er en længere version af kæmpesuccesen ‘A Star Is Born’. Den forlængede version kan ses i Nordisk Film Biografer fra d. 21. marts.
I den nye udgave har instruktør, forfatter, producer og hovedrolle Bradley Cooper har fået klippet en 12 minutter længere version sammen, som bl.a. byder på 2 spritnye scener, en helt ny sang samt længere varianter af allerede eksisterende scener.
Det romantiske drama ‘A Star Is Born’ handler om en fallerede musiker, der igennem sin egen nedtur forsøger at hjælpe en håbefuld, ny musiker igang med karrieren. Samtidig med hans falmende popularitet, kæmper han også med alkoholmisbrug.
Filmen, der har Bradley Cooper og Lady Gaga i de bærende roller, har allerede taget publikum med storm og er blevet set af over en halv million danskere. Kritikere verden over har også været meget begejstrede for det romantiske drama, og filmen vandt både en Golden Globe og en Oscar for bedste sang med ‘Shallow’.
Det er tredje gang ‘A Star Is Born’ genindspilles. Første film fra 1937 havde Janet Gaynor i hovedrollen. Første genindspilning (1954) havde Judy Garland i hovedrollen, mens anden genindspilning (1976) havde Barbra Streisand i hovedrollen.
Kilde: Nordisk Film Biograferne