Der er masser af spændende aktiviteter på programmet for både børn og forældre, når Nordjyllands første madfestival for børn, SMASK, løber af stablen fra 1. til 5. september 2021. Festivalen byder blandt andet på madmarked med lokale råvarer, gårdbesøg, kåring af Nordjyllands bedste madpakke og fællesspisning med mad fra alle verdenshjørner.
Inden længe kan børn og forældre fylde maverne med lokale råvarer og blive klogere på madens rejse fra jord til bord, når Nordjyllands første madfestival for børn, SMASK, ser dagens lys. Det er Brønderslev Kommune og Nordjysk Madfestival, som står bag festivalen, der skal sætte fokus på sunde madvaner blandt børn med brug af lokale råvarer fra det nordjyske spisekammer.
Fra 1.-5. september præsenterer SMASK således en stribe af arrangementer i og omkring Brønderslev Kommune med deltagelse af forskellige aktører fra den nordjyske madscene, og nu er arrangørerne endelig klar til at præsentere madfestivallens fulde program.
– Vi er glade for at kunne præsentere et program, der både giver næring til maverne og hjernerne hos kommunens børn og besøgende fra de øvrige nordjyske kommuner. Det vigtigste for os som kommune og arrangører af SMASK er, at vi skaber nogle sunde kostvaner hos vores yngste borgere og samtidig introducerer dem for det enorme udbud af lokale råvarer, vi råder over i Nordjylland. Det vil forhåbentligt både gavne vores børn i fremtiden og os som kommune, fordi vi har interesse i at have nogle sunde og raske borgere, siger Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune.
I løbet af festivalens fem dage kan børn og forældre se frem til et spændende program, som blandt andet byder på fællesspisning hos Mælkebøtten i Brønderslev, høstmarked hos Aurion og Kornets Hus i Hjørring, Haugaards Børnekøkken i Aalborg, undervisning af kokkeelever fra EUC Nord og meget mere.
Derudover inviteres skoleelever fra 5.-7. klasse i hele Nordjylland til at dyste om at lave den bedste og sundeste madpakke. Vinderen af konkurrencen får mulighed for at invitere sin klasse med til Fårup Sommerland.
– Vi har sørget for at lave et program, som tiltaler både børn og forældre, og som forhåbentlig er med til at skabe opmærksomhed om sunde og gode madvaner. Vi glæder os derfor til at se både børn og voksne til nogle hyggelige og lærerige dage i madens og sundhedens tegn, slutter Mikael Klitgaard.
Læs mere om SMASK på www.nordjyskmadfestival.dk/smask
Nordjyllands bedste madpakke
Hvordan ser din madpakke ud? To flade med hamburgerryg og leverpostej? Madresterne fra i går? Eller måske noget helt andet? Til SMASK udfordrer vi dine madpakkevaner, når vi kårer Nordjyllands bedste madpakke. Alle børn i 5-7 kl. kan være med.
Send en video af din allerbedste madpakke, skriv hvad der gør den helt fantastisk og vær med i konkurrencen om en vild tur i Fårup Sommerland for hele din klasse. Finalisterne skal selv præsentere sin madpakke til kåringen i Brønderslev d. 3. september. Der står et dommerpanel klar til at vurdere og kåre en vinder.
Din film indsendes til mette.krogh@99454545.dk senest den 30/8.
Alle finalister får besked direkte den 31/8 og skal kunne være i Brønderslev Hallen den 3/9 og præsentere madpakke kl. 14.
Alle spørgsmål vedr. konkurrencen rettes til Mette Krogh på mail eller telefon: 61 13 16 84.
Program for SMASK
Onsdag d. 1. september:
- Kl. 10.00-19.00: Børnefest hos Mælkebøtten (Brønderslev) – Fri adgang
- Kl. 17.00-17.30: Åbning af SMASK v. borgmester Mikael Klitgaard hos Mælkebøtten (Brønderslev) – Fri adgang
- Kl. 17.00-19.00: Fællesspisning hos Mælkebøtten (Brønderslev). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/114/
Torsdag d. 2. september:
- Kl. 8.00-12.00: Brønderslevs bedste kartoffel på Skolegade Skolen med EUC Nord (Brønderslev) – Udsolgt
- Kl. 8.00-12.00: Brønderslevs bedste kartoffel på Hedegaards skolen med EUC Nord (Brønderslev) – Udsolgt
- Kl. 10.00-11.30: Min familievejleders ammevejledning hos Ulla T (Aalborg). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/112/
- Kl. 14.00-16.00: Min familievejleders bære- og slyngevejledning hos Ulla T (Aalborg). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/116/
- Kl. 17.00-20.00: Bæredygtighedsfestivalen Vendsyssels fællesmiddag hos Kornets Hus (Hjørring). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/111/
Fredag d. 3. september:
- Kl. 10.00-11.30: Min familievejleders ammevejledning hos Cafe Rod (Hjørring). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/115/
- Kl. 14.00-16.00: Min familievejleders bære- og slyngevejledning hos Café Rod (Hjørring). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/118/
- Kl. 14.00-16.00: Nordjylland Bedste Madpakke i Brønderslev Hallen – Fri adgang
Lørdag d. 4. september:
- Kl. 10.00-14.00: Høstmarked hos Aurion og Kornets Hus (Hjørring). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/102/
- Kl. 10.00-14.30: Haugaards Børnekøkken på Vejgaard Østre skole (Aalborg). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/100/
- Kl. 13.00-15.00: Mad og underholdning på Budolfi Plads (Aalborg) – Fri adgang
Søndag d. 5. september:
- Kl. 10.00-16.00: Børnefest på Egholm ved Egholm Folkefarm (Aalborg). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/105/
- Kl. 10.00-16.00: Madmarked og rundvisning hos Rosenbeck Frilandskød – Fri adgang
- Kl. 17.00-19.30: Fællesspisning hos Rosenbeck (Dronninglund). Kræver tilmelding: nordjyskmadfestival.nemtilmeld.dk/67/