Der er selvsagt mange fordele ved at være god til at flirte – især hvis man er single.
At være en god flirter gør det først og fremmest lettere at komme i kontakt med fremmede i byen og online. Endvidere kan ens flirteri føre til noget mere seriøst. Måske vil din evne til at flirte måske kunne hjælpe dig med at få omdannet din flirt til en kæreste.
Desværre er ikke alle mennesker lige gode til at flirte. Men hvorfor er der i bund og grund forskel på, hvor gode vi er til dette?
Introvert kontra ekstrovert
Først og fremmest er det en realitet, at ekstroverte generelt har både lettere ved og er bedre til at flirte. Det skyldes, at denne type personer nyder at møde nye mennesker og sågar får mere energi af at være i kontakt med andre.
Som introvert kan man have svært ved at møde nye mennesker, og derfor er det ikke så mærkeligt også svært for denne type personer at flirte. Dermed ikke sagt, at ingen introverte er gode til at flirte. Så sort og hvidt er det trods alt heller ikke.
Selvtilliden spiller en stor rolle
Er man spækket med selvtillid, så vil man i de fleste tilfælde automatisk have lettere ved at flirte. Med selvtilliden i orden føler man, at man kan klare alt, og derfor er det heller ingen sag at tage kontakt til en sød mand eller kvinde, som man netop har mødt for første gang.
Er selvtilliden derimod i bund, så er det meget usandsynligt, at man vil begynde at flirte med det samme, medmindre man kan mærke en tydelig gensidig interesse. I alle tilfælde er det dog svært at tage de bedste scoretricks i brug, hvis man ikke rigtig tror på sig selv.
Kan være en del af personligheden
Nogle mennesker er af natur meget flirtende.
Det er ikke altid, at de tænker over det, men via deres øjne, smil og udstråling kan de i andres øjne fremstå meget flirtende. Det kan i nogle tilfælde føre til nogle uheldige situationer, hvor modparten får den opfattelse, at den flirtende person er følelsesmæssigt tiltrukket af ham eller hende.
Er du flirtende af natur, så siger det sig selv, at det falder dig helt naturligt ind at flirte. Din største udfordring bliver måske ikke at virke flirtende over for personer, som du ikke betragter som andet end venner.
Modenhed
Slutteligt spiller modenheden også en rolle.
Man skal ikke nødvendigvis være moden for at kunne flirte, men som regel er modne personer bedre til at flirte. Det skyldes, at de ofte har bedre forstand på, hvilke komplimenter der rammer plet. Og typisk kommer ordene ud på en måde, der skaber smigeren og glæde hos modparten i stedet for frastødning. Dermed ikke sagt, at alle voksne er lige gode til at flirte.