Forsøg på tyveri fra en byggeplads
Natten til torsdag kl. 02.14 modtog politiet en anmeldelse fra et vægterfirma om, at der på en byggeplads på Sohngårdsholmsvej, listede 2 mænd rundt.
De to mænd udviste overordentlig stor interesse for en container med værktøj i.
Da de to mænd fornemmede, at de var opdaget løb de fra stedet. De sprang begge over et hegn og løb ind i en have.
En af politiets hundepatruljer sendte en hund afsted for at opsnuse gerningsmændene.
Det lykkedes og de blev begge anholdt.
Den ene blev kørt forbi skadestuen, efter at være blevet bidt af en af politiets hunde.
Kilde: Nordjyllands Politi