Ekstra mange blev hjemme i ferien i år og nød den smukke danske natur. Nu er det tid til at rydde op. Heldigvis har den årlige affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening stor og stigende opbakning fra frivillige, daginstitutioner og skoler. Merrild støtter i år med 260.000 kopper økologisk kaffe til indsamlerne og har udviklet undervisningsmateriale til skoler for at sikre, at affaldshåndtering kommer ind under huden på de næste generationer. Hertil sender Merrild også 1.000 t-shirts ud til kåring af skolernes affaldshelte og sætter i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening 25.000 kr. på højkant til et grønt skoleprojekt.
Mere end 200.000 børn og voksne frivillige deltager hvert år i Affaldsindsamlingen arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. Indsamlingsdagen for de frivillige er den 19. september, men børn fra skoler og dagsinstitutioner i hele landet er allerede i godt i gang med at indsamle og lære om, hvordan vi bedst minimerer og anvender affald. Hertil har Merrild lavet undervisningsmateriale om fx kaffegrums, som kan bruges i undervisning om genanvendelse, affald og miljø, og 1.000 skoler har modtaget en affaldshelt t-shirt til kåring af deres egen affaldshelt.
Affaldsindsamlingens popularitet viser, at danskerne i højere grad tager ansvar i kampen mod affald i naturen og miljøet, siger administrerende direktør i Merrild, Peter Falk:
“Det er en rigtig positiv trend, som vi gerne vil støtte. Merrild vil gerne være med til at tage ansvar for vores omgivelser og ikke mindst for naturen. Både hvor kaffen gror – og i Danmark. Derfor støtter vi de seje frivillige og skolebørn, som smøger ærmerne op og får fjernet en masse affald fra vores fælles natur. Vi sørger for økologisk kaffe til at holde humøret højt – og forsøger at inspirerer og engagere skolerne via sjovt læringsmaterialer, herunder en opfordring til kåring af deres egne lokale affaldshelte.”
Merrild har også doneret en præmie på 25.000 kr. til at støtte et skoleprojekt efter eget valg med et grønt fokus. Der bliver trukket lod om præmien blandt tilmeldte skoler på den nationale indsamlingsdag 19. september.
Sort grums fra en milliard kopper Merrild kaffe om året kan blive til grønt guld
Danmarks Naturfredningsforening er glade for Merrilds bidrag, der både hjælper nu og her ved at motivere danskerne til at deltage i indsamlingen, og ved at have et sigte på fremtiden:
”Det er vigtigt, at vi får børn med i en tidlig alder og lærer dem værdien af genanvendelse og genbrug i hverdagen. Både i naturen og i hjemmet. Så nutidens børn bliver gode ambassadører for naturen,” siger Charlotte Juul fra Danmarks naturfredningsforening.
Merrild og Danmarks Naturfredningsforening har bl.a. valgt at fokusere på kaffegrums som eksempel på værdifuldt affald, der kan anvendes til forskellige, gode formål. Der opfordres til, at kaffegrums sorteres som bioaffald eller genanvendes i den hjemlige husholdning som fx gødning, lugtfjerner, insektmiddel og endda i madlavning. I dag er det kun ca. halvdelen, der bliver genanvendt, så der er et stort potentiale. Merrild er det kaffemærke som foretrækkes af flest danskere, og der drikkes årligt ca. 1 milliard kopper Merrild Kaffe i Danmark.
Om samarbejdet mellem Merrild og Danmarks Naturfredningsforening:
https://merrild-kaffe.dk/affaldsindsamlingen/
Hent billeder i høj opløsning her.
For yderligere information, kontakt: Mette Markussen Arre, ma@rostrapr.com, 2874 3378.
FAKTA
· Kaffegrums har flere genanvendelsesmuligheder, men ifølge en ny undersøgelse er der stadig mange, som hverken sorterer eller genanvender det. 27, 6 % sorterer slet ikke det sorte guld, imens 24,4 % ender med at smide det i restaffald. · Merrild giver kaffe til alle de frivillige som tilmelder sig affaldsindsamling. Indtil videre er det 4.000 poser eller 260.000 kopper Økologiske Merrild filterkaffe. · I 2019 indsamlede tæt på 200.000 danskere 156.000 kilo affald i hele landet i Affaldsindsamlingen. · Merrild har udviklet undervisningsmateriale med fokus på indsamling af affald og genanvendelse af kaffegrums, der nemt kan integreres i undervisningen. · Hver skole opfordres til at hylde sin egen affaldshelt, der gør noget særligt for naturen. Titlen belønnes med en affaldshelt t-shirt. Læs mere her: https://merrild-kaffe.dk/affaldshelt/ · Merrild og Danmarks Naturfredningsforening trækker lod blandt alle deltagende skoler den 19. september i forbindelse med den store affaldsindsamlingsdag om en præmie på 25.000 kr. til projekt grønt. 19. september 2020 er også World Cleanup Day. |