Aalborg Bibliotekerne åbner igen for selvbetjening
Den selvbetjente åbningstid genindføres
Fra i dag vender Aalborg Bibliotekerne tilbage til næsten normale åbningstider, og du kan igen lukke dig selv ind med dit sundhedskort. Det sker efter at Kulturministeriet har revideret retningslinjerne for folkebibliotekerne.
En god nyhed fra Aalborg Bibliotekerne:
Fra i dag kan du igen besøge dit lokale bibliotek ved brug af dit sygesikringskort. Biblioteket informerer her om hvordan det kommer til at foregå.
Nu kan du igen lukke dig selv ind hos Aalborg Bibliotekerne med dit sundhedskort. Det sker efter at Kulturministeriet har revideret retningslinjerne for blandt andre folkebibliotekerne. Dermed bliver åbningstiderne stort set som inden coronalukningen – dog med den undtagelse, at alle biblioteker er helt lukket om søndagen.
Det er med god ro i maven, man lukker op for de selvbetjente biblioteker, forklarer bibliotekschef Kirsten Boelt:
”Vores gæster har været rigtig gode til at holde afstand, spritte hænder af og generelt bare vise hensyn til hinanden, siden vi genåbnede i maj. Så jeg er helt tryg ved at lukke op for de selvbetjente biblioteker igen. Vi ved også, at det er noget som folk virkelig har manglet, så jeg er meget glad for, at det er blevet muligt.”
Næsten normale tilstande
Når åbningstiden udvides i dag, er vi meget tæt på at være tilbage til normale tilstande. Børnebiblioteket (stadig uden legetøj dog) og læsepladserne har allerede været åbnet i nogle uger, og nu bliver der også givet adgang til alle de offentligt tilgængelige computere, og gamerne kan igen spille Fifa, Fortnite, Minecraft osv. i Hovedbibliotekets GameZone. (Læs mere om IT-sikkerheden på biblioteket)
Man er ikke helt alene hjemme
Selv når biblioteket er åbent med selvbetjening, er gæsterne ikke helt alene hjemme. Der vil altid være en vagthavende, man kan kontakte telefonisk, og som holder opsyn med om der f.eks. er spritflasker, der trænger til at blive fyldt op, og at der ikke er for meget trængsel på bibliotekerne. Når bibliotekernes åbningstid øges yderligere, gælder det naturligvis også stadig, at man som altid skal følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og husker at vaske/afspritte hænderne ofte, holder afstand til hinanden, hoster i ærmet og ikke mindst at man bliver hjemme, hvis man har symptomer på coronavirus.
Du finder alle bibliotekets åbningstider her
Kilde: Aalborg Bibliotekerne