Nordjyllands Politi søger ejer til Sort Shetlands pony, fundet på Hølundvej 36A i Øster Hassing.
Der er tale om en ca. 10-15 år gammel sort vallak, der selv søgte mod adressen – muligvis pga. et æsel i en indhegning.
Den fremlyste pony er en Shetlands pony med stangmål på 80-90 cm.
Chip nr. : FDXB 208 246000049455 og ponyens navn er iflg. hesteregisteret “Øjeblik”.
Nuværende ejer fremgår ikke af registeret, og Nordjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med borgere, der mener at vide, hvem rette ejer er.
Ring på tlf. 114 og oplys gerne journal nummer 5100-61890-00853-20.
Kilde: Nordjyllandspoliti