Salling åbner igen
Efter gårsdagens udmelding omkring genåbning af Danmark, er Salling igen klar til at lukke kunder ind i deres butik i Aalborg fra på mandag.
Efter to måneder med lukkede døre vil de klokken 10.00 på mandag igen byde velkommen i butikken på Nytorv i Aalborg.
Salling fortæller at de har lagt et stort arbejde i at forberede åbningen så de sikrer såvel kunder og medarbejdere. Butikken er mange tusind kvadratmeter og der er derfor plads til at byde indenfor med masser af plads til kunderne, så de kan shoppe på en sikker og tryg måde.
Salling informerer om at de i forbindelse med åbningen har monteret afskærmning ved alle betalingskasser og afstandsmarkeringer på gulvene. Derudover vil der være håndsprit til alle kunder og der vil hele tiden blive holdt øje med antallet af kunder i butikken ved hjælp af kundetællere ved indgangen. Alt dette for at sørge for den bedst mulige sikkerhed for butikkens kunder.
Kunder vil også kunne besøge Salling ROOFTOP, dog først med mulighed for at besøge cafeén fra den 18. maj.
Kilde: Salling