Stigning i hjemløse i Aalborg på et tidspunkt hvor der er tomt på gader og stræder, og dermed ikke nogen at sælge Hus Fobi til er ikke en god kombination.
Svær tid for de hjemløse…
Vores sociale værested Café Parasollen i Aalborg oplever et stort pres fra hjemløse. De kan ikke tjene de sædvanlige håndører ved at sælge Hus Forbi eller samle flasker (for der er jo næsten ingen mennesker i det offentlige rum).
Caféen leverer under coronakrisen pt. cirka 100 madpakker ud af huset om dagen. Og har åbent om eftermiddagen for op til 15 hjemløse ad gangen i caféen (hvor der normalt kommer 150 gæster pr. dag). Behovet gør, at caféen efter påske åbner for udlevering af madpakker hver dag. Men bevillingen fra Hus Forbi på 20.000 kr. til madpakker er ved at være opbrugt.
Det samme er al den mad, som lokale caféer og restauranter donerede i de første dage af coronakrisen, da de lukkede ned. Vi har dog stadig lidt af de 30 kilo påskeæg, som vi fik fra en virksomhed, der ville have brugt dem som kundegaver – men som ikke kunne komme til at uddele dem. Så der har været lidt at forsøde de hjemløses madpakker med.
Se mere om Parasollen og deres arbejde her
Kilde: KFUM’s Sociale Arbejde
Kender du til noget som kunne hjælpe de mange hjemløse?