Det hele er vendt lidt på hovedet for tiden
Pludselige er de fællesskaber, der til daglig er den del af hverdagen kommet på afstand. Måske finder vi ud af, hvor taknemmelige vi er, for det vi plejer at kalde hverdag. For nogle føles tiden lang. For nogle er der pludselig en hverdag, der er svær at få til at hænge sammen og for nogen er det ensomt, at sidde for sig selv.
Kirken står lige nu tom, men måske ideerne i dette nyhedsbrev kan inspirere dig til at opleve kirke og tro på en ny måde.
De bedste hilsner os i Skalborg Kirke.
Gå i radio- eller tv-kirken:
Mens alle landets kirker er lukkede, sender DR de kommende søndage radiogudstjeneste direkte fra Københavns Domkirke. Gudstjenesten sendes på P1 kl. 10. På søndag d. 22. 3. prædiker biskop Peter Skov-Jakobsen.
Du kan også opleve gudstjenesten i DR-kirken på DR2 søndag kl. 14.
Syng en salme:
På DR1 kan du hver morgen kl. 9.05 synge morgensang med dirigent og tv-vært Philip Faber
Gå en tur i naturen
Det er beroligende at se at træer og fugle lever deres vante liv, mens vi andre er i corona-undtagelsestilstand.
Lyt til Dagens ord
På www.skalborgkirke.dk kan du finde Dagens ord, hvor du dagligt får et bibelord, kan lytte til dagens salme, læse bønner eller skrive din egen og lytte til velsignelsen.
Alle har brug for en der lytter.
Hvis ikke du kan komme i kontakt med din præst lige nu, sidder der frivillige præster klar på Sjælesorg på Nettet hver dag mellem kl. 10-22 i de næste to uger. www.sjaelesorg.nu
Læs i Bibelen
Via Bibelskabet kan du læse bibelen online. Her kan du slå op i Bibelen, søge på specifikke ord og finde kirkeårets prædikentekster. Du kan også læse meget mere om Bibelen og dens historie.
https://www.bibelselskabet.dk/
Kilde: Skalborg Kirke