Danmarks Rockmama indtager Musikkens Hus i akustisk opsætning
Den 14. februar kl. 20.00 er der mulighed for at opleve hele Danmarks Rockmama, Sanne Salomonsen, fremføre en række af sangerindens største hits i en akustisk opsætning i Musikkens Hus.
Publikum kan se frem til at komme helt tæt på én af Danmarks største stemmer, når Sanne Salomonsen den 14. februar kl. 20.00 indtager Musikkens Hus med en akustisk intimkoncert.
Den folkekære sangerinde vil både fremføre nogle af sine største hits og sange, hun ikke har spillet i mange år. Sanne Salomonsen vil desuden krydre koncerten med små anekdoter fra eget liv og karriere.
Billetter kan købes på www.musikkenshus.dk
Kilde: Musikkens Hus