Onsdag eftermiddag er der som afslutning på træningslejren i Marbella aftalt testkamp mod tyske SC Freiburgs U/23-hold.
AaB besluttede inden afrejsen til Spanien at aflyse en eller planlagt testkamp mod kinesiske Wuhan Zall FC qua udbruddet af Coronavirus med udspring netop i den del af Kina.
Nu er det i stedet lykkedes at få en dyst på plads mod Bundesligaklubbens U/23-mandskab, men det er endnu ikke aftalt, om duellen bliver af de normale to gange 45 minutters varighed eller eventuelt to gange 60 minutter, hvilket er et ønske fra AaB for at give så mange spillere som muligt spilletid.
Opgøret onsdag den 5. februar afvikles kl. 16.00 på Estadio Municipal de La Linea – tæt på Gibraltar. Og således 65 km syd for AaB’s destination på Hotel Melia Marbella Banus.
kilde: AaBsport.dk