• Indsend nyhed
tirsdag 1. juli 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
3. november 2019
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

​Klart nederlag i Paris til Aalborg Håndbold

 

Vi kom fint fra start i dagens udekamp mod Paris Saint-Germain. Efter 20 minutters spil var kampen helt lige, men derfra ramte vi en dårlig periode, som vi aldrig rejste os fra. I stedet endte det i et klart nederlag på 24-37.

Fra kampens start kom vi ud fyldt med energi og vilje og matchede hjemmeholdet fra første fløjt. Det var en tæt åbning på kampen, hvor ingen af mandskaberne kunne få skabt et hul – sådan forløb det i hvert fald de første knap 20 minutter.

På dette tidspunkt er stillingen 9-9. Vi løber herefter ind i to 2-minutters udvisninger, et brændt straffekast og flere 50-50 episoder, der ikke går vores vej i den resterende del af første halvleg.

PSG-mandskabet udnyttede dette særdeles kynisk, og i stedet for en tæt affære havde de skabt sig en pauseføring på 18-11.

Efter pausen var det PSG, som fortsatte med momentum. De satte de tre første scoringer i anden halvleg i kassen, og punkterede reelt kampen tidligt efter anden halvlegs start frem mod deres 13-måls sejr.

I kampens begyndelse fandt vi gode løsninger og hamlede op med hjemmeholdets fysisk og intensitet. PSG-mandskabet slap dog aldrig foden fra speederen, og vi formåede ikke at sætte en stopper for det store tryk, som de satte os under.

Angrebsmæssigt fik vi også sværere ved at finde de rette løsninger, mens vi samtidigt manglede den fornødne kynisme til at gøre dagens kamp spændende.

Vi skal nu hurtigt se frem ad og finde tilbage på rette spor. I næste uge venter nemlig to vigtige hjemmekampe i Jutlander Bank Arena, hvor vi er yderst opsatte på at slette det dårlige indtryk, som vi har leveret i denne uge.

På onsdag gælder det topkamp i den hjemlige Primo Tours Liga mod Ribe-Esbjerg HH, mens vi søndag slår dørene op til VELUX EHF Champions League mod FC Barcelona. Køb din billet til disse kampe her.

MATCHFACTS:
Målscorere for Paris Saint-Germain:
Mikkel Hansen 6, Sander Sagosen 5, Luka Karabatic 5, Benoit Kounkoud 4, Nedim Remili 4, Viran Morros 4, Luc Abalo 3, Kamil Syprzak 2, Nikola Karabatic 2, Sadou Ntanzi 1, Dylan Nahi 1.

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Benjamin Jakobsen 5, Janus Smarason 4, Tobias Ellebæk 3, Sebastian Barthold 2, Mishels Liaba 2, Mark Strandgaard 2, Mads Christiansen 2, Henrik Møllgaard 2, Rene Antonsen 2.

Redninger:
Rodrigo Corrales: 13/36 (36 %)

Mikael Aggefors: 8/40 (20 %)
Søren Brunsborg: 1/3 (33 %)

Udvisninger:
Paris Saint-Germain: 4 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.

Dagens tilskuertal i Stade Pierre de Coubertin var 2.500.

Kilde: Aalborghaandbold.dk
Next Post

Esbjerg sendt hjem med nederlag

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.