Vi er enige om målet – men ikke om vejen dertil

Når man står i en akut situation, tæller hvert sekund. Den tryghed, der ligger i at vide, at hjælpen hurtigt er på vej – uanset hvor i Nordjylland man befinder sig – er helt afgørende for borgernes tillid til sundhedsvæsenet. Det præhospitale beredskab, altså vores ambulancer, akutlægebiler og reddernes indsats, er derfor en hjørnesten i vores fælles sundhedssystem.

Vi er enige om, at Nordjylland har et stærkt beredskab i dag – båret af dygtige og dedikerede medarbejdere. Men vi er også enige om, at vi skal blive endnu bedre. Presset på sundhedsvæsenet vokser, borgernes forventninger ændrer sig, og kravene til beredskabet bliver stadig mere komplekse. Derfor skal vi nu tage stilling til, hvordan vi organiserer fremtidens præhospitale indsats bedst muligt.

Og netop her deler vi, trods vores fælles mål, forskellige syn på, hvilken vej der fører os derhen.

Vi er enige om, at det er regionens ansvar at sikre et effektivt og velfungerende beredskab. Men vi ser forskelligt på, hvordan opgaven løses bedst. Thomas mener, at hele ambulanceberedskabet bør drives af regionen selv. Det handler både om tryghed, sammenhæng og kontrol. Når regionen har det fulde ansvar, er økonomien kendt, og nødvendige ændringer kan gennemføres hurtigt uden at være afhængige af eksterne aftaler. Det giver også mulighed for ensartede personaleforhold, lønninger og arbejdsbetingelser, som kan skabe større ro blandt redderne. Samtidig styrkes samarbejdet mellem beredskabet, hospitalerne og kommunerne, fordi alle dele trækker i samme retning.

Johanne ser det anderledes. Hun mener, at private aktører fortsat bør have en rolle i beredskabet – ikke fordi det offentlige ikke kan løfte opgaven, men fordi samarbejdet mellem offentlige og private ofte skaber de bedste resultater. Når der er konkurrence, bliver der tænkt nyt, og det kan føre til innovation og bedre løsninger for borgerne. Private leverandører kan ofte reagere hurtigere på nye behov og implementere nye teknologier, og deres deltagelse betyder også, at regionen ikke står alene med alle driftsomkostninger og risici. Det handler i sidste ende om at få mest mulig kvalitet og fleksibilitet for de penge, vi bruger.

Forskellen mellem os er altså ikke et spørgsmål om ambitioner – for de er de samme. Den handler om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at regionen selv driver hele beredskabet, eller om vi får det bedste resultat ved at samarbejde med private aktører.

Midt i vores uenighed er der meget, vi er helt enige om. Uanset hvem der driver ambulancerne, kræver et stærkt beredskab dygtige mennesker. Derfor er vi begge optaget af at sikre bedre rekruttering og uddannelse af redderne. I dag er det en udfordring at skaffe nok medarbejdere. Derfor vil vi arbejde for at skrue markant op for antallet af uddannelsespladser i Nordjylland. Og vigtigst af alt: Vi vil kæmpe for, at redderuddannelsen etableres her i regionen, så flere unge får mulighed for at tage uddannelsen lokalt og blive i området bagefter. Det vil styrke beredskabet både på kort og lang sigt.

For det andet er vi enige om, at kvaliteten af indsatsen altid skal være i centrum – ikke ideologien. Borgerne skal kunne stole på, at hjælpen når frem hurtigt og professionelt, og redderne skal have de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde. Det er vores fælles udgangspunkt, uanset politisk ståsted.

Vi kommer fra forskellige politiske traditioner og har forskellige bud på, hvordan vi bedst organiserer det præhospitale område. Men vores fælles ambition er klar: Et robust, effektivt og fremtidssikret beredskab i Nordjylland, der kan redde liv, skabe tryghed og levere kvalitet – både i dag og i fremtiden.

Og netop dér, hvor vejene skilles, men målet er det samme, viser det politiske samarbejde sin styrke. For det er i samspillet mellem forskellige perspektiver, de bedste løsninger ofte bliver til.