Beskedne nordjyske Margit og Kjeld Andersen, der startede Sol og Strand Feriehusudlejning for 42 år siden – og har overgivet livsværket med en omsætning på 600 millioner kroner om året til en velgørende fond – gør i erindringer status over et langt liv, som også har budt på rejser til 106 lande.
”De har haft uvurderlig betydning for feriehusudlejningen i Danmark, som er blevet en af Europas store turistindustrier med 20 millioner overnatninger,” siger direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
Det er toneangivende pionerer i den danske ferieturisme, man møder, når man går om bord i de erindringer, som Margit og Kjeld Andersen – stifterne af feriehusudlejningsselskabet Sol og Strand – netop har udgivet.
Margit og Kjeld Andersen er autentiske og beskedne, nordjyske profiler, der godt oppe i 70’erne – og efter masser af succes i det danske turisterhverv – stadig gør en dyd af de værdier, der var bærende i deres barndomshjem.
Både Margit og Kjeld Andersen er opvokset i meget beskedne kår i Nordjylland. Kjeld Andersen på et husmandssted i Himmerland, og Margit Andersen i et hjem i Vendsyssel, hvor faderen ernærende sig som cykelsmed.
Parret mødtes i 1974 i Bruxelles – for parret har alle dage været fælles om en stor eventyrlyst. Margit havde sprogøre – var au-pair hos en familie i London, før hun blev ansat som sekretær ved FN-organisationen UNICEF i København og siden det europæiske samarbejde i EU’s ministerråd og EU-Kommissionen i Bruxelles, da hun første gang stødte på Kjeld, der arbejdede som landbrugskonsulent i Nordsjælland, men som Margit var optaget af verden og det nye europæiske samarbejde, Danmark netop var blevet en del af.
I 1975 blev parret gift – og drog på bryllupsrejse til Lapland i Finland med telt og campingudstyr.
SOMMERHUSUDLEJNING SKULLE FINANSIERE BRYLLUPSREJSEN – OG BLEV EN GIGANTISK SUCCES
Imens blev parrets sommerhus – på mager klitjord i Lyngså på Vendsyssels østkyst – lejet ud for at der kunne blive råd til bryllupsrejsen.
Allerede inden da havde parret været på den første af mange store rejser sammen.
Og hvor udlejningen af sommerhuset i Lyngså i første omgang var tænkt som finansieringskilde for Andersen-parrets mange drømme om både korte og lange udlandsrejser, så blev det på kort tid til familiens levebrød.
For gik udlejningen så godt, at det gav parret blod på tanden – og satte gang i et erhvervseventyr, der på 40 år har udviklet sig til en af landets største feriehusudlejningsselskaber med en årlig omsætning på 600 millioner kroner.
FONDEN SOL OG STRAND VED MARGIT OG KJELD OVERTOG EJERSKABET I 2019
Livsværket blev i 2019 givet videre til Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld fonden ønsker at støtte lokale og humanitære formål.
Hvad de lokale formål angår så primært i de lokalsamfund i Kyst-Danmark, hvor Sol og Strand hvert år udlejer 6.500 private sommerhuse til 300.000 feriegæster fra ind- og udland.
Den første udlodning fra fonden fandt sted i december 2020 – og her blev 10 humanitære foreninger udvalgt med et særligt blik for, hvad stifterne havde af drømme, da de overdrog ejerskabet af Sol og Strand Feriehusudlejning A/S til fonden i 2019. De ti udvalgte foreninger modtog hver 100.000 kr. i december 2020.
Anden udlodning fra fonden finder sted i december 2021 – og i forvejen involveres både sommerhusejere, der lejer deres sommerhus ud gennem Sol og Strand, samt selskabets medarbejdere og feriegæster fra alle lejemål i prioriteringen af, hvem der skal modtage støtte.
BRANCHEFORENING: SOL OG STRAND HAR SAT ET UNIKT PRÆG PÅ DANSK FERIETURISME
Direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, Carlos Villaro Lassen:
– Sol og Strand har haft en uvurderlig betydning for udviklingen af feriehusudlejning i Danmark, der er vokset til at blive en af Europas store turistindustrier med over 20 millioner overnatninger årligt.
-Udlejning af sommerhuse er gået fra at være en niche for 40 år siden til at være en bærende del af økonomien og arbejdspladser i mange kommuner i Danmark, og ikke mindst Sol og Strand har sat sit præg på denne udvikling. Det er enestående, at Danmark i dag har et fondsejet udlejningsbureau af højeste kaliber. Margit og Kjeld Andersen har sat et unikt præg på dansk ferieturisme gennem den højeste standard og service og medvirket til at skabe en industri med en omsætning på over 20 milliarder kroner årligt båret af private danskeres udlejning af deres sommerhuse.
-Hele branchen anerkender den store indsats, som Margit og Kjeld Andersen har ydet og de resultater, de har skabt. Ikke mindst under corona-krisen har Sol og Strand formået at holde hjulene i gang, omstille sig til danske overnatninger, hjulpet grænselukkede tyskere, været med til at få åbnet grænserne og sikret husejerne en klar kommunikation og fastholdelse af deres værdier. Det er en unik indsats, og det bliver spændende at læse Margit og Kjeld Andersens erindringer, siger Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
STIFTERE: TAKNEMMELIGE OVER MULIGHEDER – OG FONDENS UDLODNINGER
Margit og Kjeld Andersen:
-Vi er taknemlige over den tilværelse, som vi fik mulighed for at skabe os. Vi har set og oplevet verden samtidigt med, at vi fik mulighed for at skabe en virksomhed, hvor ejerskabet nu er overdraget til en fond, der støtter velgørende formål. På den måde kan Sol og Strand, som vi altid har betegnet som vores ”tredje barn” leve videre og medvirke til en forskel for andre. Vi er derfor glade for, at fonden igen kan udlodde til gode formål og glæder os over den fremtidige udvikling, både af Sol og Strand samt fonden, der fører vores livsværk og drømme videre.