Du kan glæde dig til at blive klogere på Lene Høgs hushistorie den 14. maj, hvor vi dykker ned i husets beboere, ændringer på huset og lokalområdet gennem tiderne. Du vil uden tvivl blive inspirereret til at dykke ned i din helt egen hushistorie.
Den 23. maj giver Sofie Zehngraff og Nikolaj Skold et indblik i 1980’ernes massesøgsmål og domsafsigelsen mod Dansk Eternit Fabrik. Den mægtige virksomhed som gennem mange år havde sørget for arbejdskraft til de mange aalborgensere, oplevede pludselig modstand af befolkningen i takt med en større miljøbevidsthed.
Vi går en tur med Historisk Atlas den 25. juni. Historisk Atlas er et dynamisk Atlas, som passer lige ned i din tablet eller smartphone. Vi får flere informationer om nogle af de steder der nævnes i Historisk Atlas og kigger på historiske billeder undervejs.
Dyk ned i programmet og find flere spændende arrangementer.
Find programmet her, på dit lokale bibliotek eller på HistorieAalborg
kilde: Aalborgbibliotekerne.dk