• Indsend nyhed
mandag 12. januar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
16. oktober 2025
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Vestbjerg Natur- og Klimapark

Ny klimapark i Vestbjerg skal beskytte mod regnvand – og give plads til oplevelser

 

En ny klimapark i Vestbjerg er på vej, og projektet skal ikke blot sikre byen mod oversvømmelser – det skal også give natur, liv og oplevelser tilbage til borgerne. Aalborg Forsyning står bag etableringen i samarbejde med By og Land under Aalborg Kommune.

Den kommende Vestbjerg Natur- og Klimapark, der vil dække op til 50 hektar, skal fungere som en central del af byens nye system til håndtering af regnvand. I takt med, at Vestbjerg separatkloakeres, bliver regnvandet nemlig skilt fra spildevandet, så kun spildevandet føres videre til renseanlægget.

Men klimaparken skal være mere end bare et teknisk anlæg. Den bliver samtidig et rekreativt område, som både lokale og besøgende kan få glæde af. Vestbjerg Samråd har gennem flere år arbejdet for at skabe et grønt åndehul med faciliteter som bålhytter, shelters, fiskebroer og borde-bænkesæt.

“Det er et multifunktionelt projekt, der kommer byen til gode på flere fronter. Vi får håndteret de stigende mængder af regnvand, samtidig med at klimaparken bliver et sted for fællesskab og naturoplevelser,” siger rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen. Klimaparken placeres i byens sydlige del, på et tidligere boldbaneanlæg, som Vestbjerg IF forlod, da området blev for vådt til fodboldbaner.

Oprindeligt var planen at etablere ét stort regnvandsbassin, men nærheden til Aalborg Lufthavn gjorde det umuligt. Et stort vandspejl ville nemlig tiltrække fugle som ænder, gæs og svaner – og dermed øge risikoen for såkaldte birdstrikes, hvor fugle kolliderer med fly. I stedet bliver klimaparken udformet som et netværk af mindre søer og vandhuller, omkranset af beplantning, der bryder udsynet til vandfladerne. Gangbroer og stier vil gøre området tilgængeligt for byens borgere – og samtidig holde fuglelivet i naturlig balance.

For Aalborg Forsyning handler projektet om mere end klimatilpasning.

“Vestbjerg-projektet er et godt eksempel på, hvordan vi kan skabe bæredygtige løsninger i fællesskab. Vi håndterer regnvand på en ansvarlig måde, samtidig med at vi giver borgerne et nyt rekreativt naturområde, der styrker biodiversiteten,” siger Lasse Olsen, forperson i Aalborg Forsyning og rådmand for Klima og Miljø.

Klimaparken skal fungere som en mellemstation, hvor regnvandet bliver forsinket og renset, inden det ledes ud i Fyldgrøften. Det mindsker risikoen for oversvømmelser i lokalområdet og sikrer, at skadelige stoffer fra vejene bundfældes naturligt. Aalborg Forsyning investerer 12 millioner kroner i etableringen, mens Aalborg Kommune stiller jorden gratis til rådighed i anlæggets levetid på 75 år. Driften varetages af kommunen, som får betaling fra Aalborg Forsyning for vandhåndteringen.

Klimaparken i Vestbjerg bliver det tredje store samarbejdsprojekt af sin art mellem de to parter – og endnu et skridt mod en mere klimatilpasset kommune. Arbejdet forventes at gå i gang snarest, og anlægget står efter planen færdigt den 1. juni 2026.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
Next Post
Nordværk med ny Populær poseordning udvides

Populær poseordning udvides

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.