• Indsend nyhed
mandag 23. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
19. maj 2025
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nordværk sikrer affaldshåndteringen til Aalborg Karneval 2025

Nordværk sikrer affaldshåndteringen til Aalborg Karneval 2025

 

Når tusindvis af feststemte deltagere samles til Aalborg Karneval, følger der også et stort affaldsarbejde med. I år er det affaldsselskabet Nordværk, der har fået opgaven med at håndtere de mange tons affald, som Skandinaviens største karnevalsfest efterlader.

Op mod 100 tons affald forventes det, at karnevallet genererer – og det stiller store krav til logistikken. Nordværk vil stå for opsætning og tømning af over 400 restaffaldscontainere, glaskuber, affaldskomprimatorer og andre løsninger, der skal sikre en effektiv indsamling og sortering.

– Vi ved godt, at affaldssortering ikke står øverst på dagsordenen for de mange festdeltagere. Men med en effektiv indsats og de rette løsninger håber vi at kunne indsamle og genanvende mest muligt, udtaler Jens Boye, divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk.

Aalborg Karneval har samtidig igangsat flere initiativer, der skal nedbringe affaldsmængden og fremme ansvarlig adfærd blandt deltagerne. Blandt andet er der etableret et Karnevalsakademi i samarbejde med UCN, som skal styrke fokus på affaldssortering og miljø. Som en del af et nyt tiltag vil frivillige ”Skraldehelte” også dele affaldsposer ud langs Østruten for at gøre det nemmere for deltagerne at håndtere deres affald.

Derudover bliver der opstillet flere rastepladser med vand og toiletter langs ruten, hvor frivillige vil guide deltagerne i korrekt sortering af affald.

– Vi kan ikke forvente perfekt sortering, men vi tager udfordringen alvorligt og arbejder målrettet på at skabe bedre forhold for affaldshåndtering. Derfor er det vigtigt med en samarbejdspartner som Nordværk, der har kapaciteten og erfaringen til at løfte opgaven, siger Jeanett Kaare, udviklingschef og talsperson for Aalborg Karneval.

Udgifterne til affaldshåndteringen deles mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval.

Kilde: Nordværk

 
Next Post
Storslået International Stjerneparade indtager Aalborg

Storslået International Stjerneparade indtager Aalborg

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.