• Indsend nyhed
mandag 23. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
11. juni 2025
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Løbefest i Aalborg: Hele byen inviteres til åbent DM i 5 km og eliteopgør i byens hjerte

Løbefest i Aalborg: Hele byen inviteres til åbent DM i 5 km og eliteopgør i byens hjerte

 

Når DM-ugen ruller ind over Aalborg sidst i juni, bliver det med sved på panden og smil på læberne. Den 26. juni forvandles byens midte til en løbearena, når både motionsløbere og Danmarks dygtigste langdistanceløbere samles til årets danmarksmesterskab i 5 km landevejsløb. Det bliver en fest for både elite og motionister – og alle er inviteret med.

En rute for alle – og med plads til fart

Starten går kl. 16:55 for det åbne 5 km-løb, hvor op til 800 deltagere kan snøre skoene og tage del i festen. Her er der plads til alle, der kan tilbagelægge 5 km på under en time – uanset om man er motionsløber, hurtigløber eller blot nysgerrig. Løberne får ovenikøbet lov at løbe på præcis samme rute som eliten, der overtager scenen senere på aftenen.

“Vi glæder os helt vildt,” fortæller Søren Kirketofte, atletikkonsulent hos Dansk Atletik, som står bag arrangementet. “Det er fantastisk at kunne afholde mesterskabet som en del af DM-ugen, og endnu bedre at kunne invitere motionisterne med. Sammen med Aalborg Kommune har vi lavet en rute, der både er hurtig, stemningsfuld og viser byen fra sin allerflotteste side.”

Borgmesteren snører skoene

Også Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, er klar til at tage del i løbefesten.

“Jeg var ikke i tvivl, da jeg hørte, at man kunne løbe samme rute som eliten. Den chance ville jeg ikke gå glip af,” siger han. “DM-ugen er altid en folkefest, og jeg håber, rigtig mange vil løbe med mig.”

Kampen om DM-medaljer

Når motionsløbet er afsluttet, bliver det alvor. Kl. 18:10 går starten for herrernes elitefelt, og kl. 18:35 følger kvinderne. Her kæmpes der om officielle danmarksmesterskaber i aldersklasser fra 16 år og op. Dansk langdistanceløb befinder sig i en gylden periode – otte danske rekorder er blevet slået de seneste år – og der er store forventninger til, om endnu en rekord kan sættes i Aalborg.

Byens smukkeste kulisse

Ruten består af tre omgange á ca. 1,7 km og løber gennem byens mest ikoniske steder: Nytorv, Østergade, havnefronten, forbi Musikkens Hus og Aalborg Universitet – med målstregen på Strandvejen/Toldbod Plads midt i DM-uge-området. Det er en hurtig og publikumsvenlig rute, som inviterer til stor opbakning hele vejen rundt.

DM-ugen på skærmen

For dem, der ikke kan være der fysisk, dækker DR igen i år hele DM-ugen – også det åbne løb og elitenes medaljejagt.


FAKTA: DM 5 km landevej i Aalborg

  • Dato: 26. juni 2025
  • Tid: Motionsløb kl. 16:55, Elite herrer kl. 18:10, Elite kvinder kl. 18:35
  • Start: Nytorv/Østergade – Mål: Strandvejen/Toldbod Plads
  • Pris (motionsløb): 110 kr.
  • Tilmelding & info: https://meets.rosterathletics.com/public/competitions/details/about?id=26609
  • Krav for elite: Medlemskab i en klub under Dansk Atletik + tidskrav (sub 17:30 for herrer, sub 21:00 for kvinder)

Danske rekorder på 5 km landevej

  • Herrer: Axel Vang, 13:42 (Monaco, 2022)
  • Damer: Sofia Thøgersen, 15:21 (Lille, Frankrig, 2025)


kilde: Aalborg Kommune

 
Next Post
Aalborgs Entreprenørenhed går forrest med regnvandsgenbrug

Aalborgs Entreprenørenhed går forrest med regnvandsgenbrug

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.