• Indsend nyhed
onsdag 12. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
10. januar 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Kulden kan koste dig forruden

 

Aalborgensisk forrudeekspert advarer: Kulden kan koste dig forruden

De kolde morgener får mange til at skrue op for varmen i bilen. Har du bare et lille stenslag i forruden, kan det hurtige temperaturskifte have store konsekvenser, og hos aalborgensisk ekspert oplever man i vintermånederne en stigning i antallet af forrudeskader.

Vinteren har hidtil vist sig fra sin milde side, men alligevel er det ofte en kold fornøjelse at sætte sig i bilen om morgenen. Men selvom det kan være fristende straks at sætte fuld blus på varmen, skal du tænke dig om en ekstra gang i vintermånederne. Det kan nemlig ende med at koste dig forruden.

Det fortæller Christoffer Roskjær, der er ansvarlig for Carglass i Aalborg:

– Vi kender jo alle sammen det med, at man sætter sig ned i bilen, der efter en nat er blevet kold – og så skruer vi op for varmen. Men har man bare et lille stenslag i ruden, kan det hurtige temperaturskifte resultere i, at det spredes til hele forruden.

Vinteren giver flere forrudeskift

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har mere end 68.000 familier i Aalborg Kommune bil. Hos Carglass i Aalborg oplever de hvert eneste år en stigning i antallet af forrudeudskift i de koldeste måneder, fordi mange bilister ikke får fikset stenslag i tide.

Ifølge Christoffer Roskjær kan alle stenslag op til størrelsen på en tokrone repareres, men er stenslaget større end det, skal hele ruden skiftes. Han råder derfor til, at man får repareret stenslaget med det samme, så det ikke udvikler sig i det kolde vejr – for på den måde kan man spare en del penge.

Har man et stenslag i ruden, som man endnu ikke har fået repareret, skal man ikke kun være påpasselig med varmen i bilen. Også det gamle tip om at hælde varmt vand på forruden for at fjerne is kan give problemer, fordi det også giver et hurtigt temperaturskifte, fortæller Christoffer Roskjær.

Kilde: Carglass

 
 
Next Post

Knivstikkeri: Politiet efterlyser formodet gerningsmand - TAG IKKE KONTAKT TIL DENNE MAND

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.