• Indsend nyhed
lørdag 15. august 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
8. juli 2025
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Kommune satser på beton i genbrugsskala: Fortove bliver til fundament for fremtiden

Kommune satser på beton i genbrugsskala: Fortove bliver til fundament for fremtiden

 

Hos Entreprenørenheden i Aalborg Kommunes forvaltning By og Land har man for alvor sat genbrug i system. Et nyt initiativ gør det muligt at genanvende store mængder beton fra fortove og byggeprojekter – til gavn for både klima og kommunekasse.

Siden flytningen til det nye hovedsæde på Korinthvej i Aalborg Øst er der i 2024 blevet knust over 1700 ton beton. Forrige omgang lød på 1200 ton. Det knuste materiale bliver blandt andet brugt som kantfyld langs cykelstier i det åbne land.

– Når vi skifter fortove, tager vi betonen med tilbage og knuser den. Det giver os et stærkt og holdbart materiale, som vi kan bruge igen – især i forbindelse med nye stier og vejanlæg, siger afdelingsleder Niels Sloth Christiansen.

Betonen skal være ren for at kunne bruges. Derfor opfordrer kommunen også private til at aflevere ubrugt beton uden asfalt- eller metalrester.

Økonomi og miljø går hånd i hånd

Fordelene ved at genanvende betonen er ikke kun miljømæssige. Ifølge Niels Sloth Christiansen har det knuste materiale en bedre holdbarhed end traditionelt vejgrus, som ellers bruges til samme formål.

– Det bliver ikke skyllet væk på samme måde. Prisen er omtrent den samme, men vi skal ikke genfylde lige så ofte. Det giver en økonomisk gevinst over tid.

Samarbejde med erhvervslivet

Et nyt samarbejde med betonproducenten IBF i Nørresundby har åbnet døren for yderligere anvendelse. Entreprenørenheden leverer knust beton, som IBF bruger til at producere nye belægningssten.

– Vi leverede 200 ton ved seneste knusning. IBF tester materialet i deres egen produktion og vil gerne bruge mere, fordi betonen er så ren, siger Niels Sloth Christiansen.

De nye sten testes i praksis foran kommunens køretøjshal, hvor de dagligt bliver udsat for belastningen fra tunge entreprenørmaskiner. Resultaterne herfra kan bane vejen for endnu større anvendelse af genbrugsbeton i fremtidens byggeri.

 
 
 
 
 
Next Post
Børn fra misbrugsfamilier står nu uden tilbud

Børn fra misbrugsfamilier står nu uden tilbud

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.