• Indsend nyhed
torsdag 13. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
18. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
International hæder: Dansk forlystelsespark er den bedste i Europa

International hæder: Dansk forlystelsespark er den bedste i Europa

 

Fårup Sommerland er blevet kåret til Europas bedste forlystelsespark ved prisuddelingen Park World Excellence Awards 2021. Prisen markerer afslutningen på en sæson med nye investeringer såvel som høje besøgstal, og nu ser Fårup Sommerland således forventningsfuldt frem mod den kommende sæson, hvor parken slår dørene op til Danmarks største rutsjebane.

Fårup Sommerland høster endnu en gang international anerkendelse og er netop blevet kåret som den bedste forlystelsespark i Europa med under 1,5 mio. gæster ved den internationale prisuddeling Park World Excellence Awards 2021. Park World Excellence Awards er en førende ordning for anerkendelse af en række af de bedste attraktioner på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Kåringen vækker således stor begejstring hos den nordjyske forlystelsespark, der rangerer denne hæder som den største i parkens
historie.

– Vi er naturligvis meget stolte og glade for prisen, som først og fremmest skyldes en stærk holdindsats af alle medarbejdere i Fårup Sommerland. Det har været en meget speciel sæson for os og vores kollegaer, men jeg er enormt stolt over både direktørens, ledergruppens og medarbejdernes tilgang, arbejde og de resultater, de leverer i en svær og omskiftelig tid, fortæller bestyrelsesformand i Fårup Sommerland Ole Mølgaard, og fortsætter:

– Vi arbejder løbende på at udvikle parken og den oplevelse, vi tilbyder vores gæster, og det er naturligvis dejligt at opleve, at vores indsats bliver taget godt imod, men også at vores fokus på konstant at levere gæsteservice i verdensklasse bliver bemærket internationalt. Det er således tydeligt, at vores vedholdende arbejde med gæsteoplevelser og medarbejderudvikling virker i praksis.

Store forventninger til kommende sæson
Prisen sætter punktum for en sæson, der bød på sommerlandets tredjestørste besøgstal nogensinde – kun overgået i årene 2011 og 2013. Alene i efterårsferien havde parken besøg af hele 82.577 gæster, hvilket er med afstand flest besøgende nogensinde udenfor højsæsonen. Nu vender Fårup Sommerland blikket mod den kommende sæson, hvor man ser frem til at slå dørene op til parkens største investering til dato, Fønix, som bliver Danmarks største og vildeste rutsjebane.

– Det er helt bevidst, at vi opgraderer i en sådan grad på nuværende tidspunkt, og vi ser det som et vigtigt skridt på vejen ud af corona-skyen. Vi er overbeviste om, at det er afgørende, at vi investerer i vores oplevelsesprodukt og udvikler Fårup, således vi også i fremtiden kan tiltrække både vores trofaste lokale gæster, danskerne i bred forstand og gæster fra udlandet, fortæller Niels Jørgen Jensen, adm. direktør i Fårup Sommerland.

Fårup Sommerland slår dørene op til næste års sæson den 9. april 2022.

Kilde: Fårup Sommerland

 
 
Next Post
Fremtiden for Grønlandstrafikken i Aalborg er lagt fast

Fremtiden for Grønlandstrafikken i Aalborg er lagt fast

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.