• Indsend nyhed
lørdag 14. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
3. juli 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Hvad tilbyder vi børn i vores dagtilbud i Nordjylland

Hvad tilbyder vi børn i vores dagtilbud i Nordjylland

 

Ny forskning skal styrke kvaliteten i dagtilbud

I år startes et nyt forskningsprojekt på dagtilbudsområdet, som foregår helt ude i sandkassen hos børn og pædagoger. Ph.d.-studerende skal opnå ny og praksisnær viden, som skal sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde og i sidste ende gavne børn og familier. Derfor kommer forskningen til at foregå i et tæt samarbejde med flere nordjyske kommuner.

En meget stor andel af danske børn går i dagtilbud – det være sig dagpleje, vuggestue eller børnehave – hvilket i sig selv udpeger feltet, som et væsentligt forskningsfelt. Samtidig er der stor politisk bevågenhed på dagtilbudsområdet og vigtigheden af tidlig indsats. Der har i det forgange år været stor opmærksomhed – både fra politisk side, men især også fra forældre – på kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

 

Nordjysk hold skal styrke dagtilbudsområdet

Dette er baggrunden for, at et nordjysk hold er gået sammen om at lave en ph.d.-satsning inden for netop dagtilbudsområdet. Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Vesthimmerland og Rebild Kommuner og Professionshøjskolen UCN vil skabe ny viden om det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Sammen vil de skabe praksisnær viden, som kan være med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde i den hverdag, hvor nordjyske børn leger, lærer og udvikler sig i kommunernes dagtilbud.

 

“Vi glæder os til, at projektet går i gang, da det er vigtigt, at der bliver forsket i børnenes hverdagsliv, eftersom de bruger mange timer i dagtilbud, og det er vigtigt, hvad vi tilbyder dem, som kommuner og samfund. Det, som gør projektet særligt interessant er, at vi gerne vil udvikle viden, der er så tæt på børnenes hverdag og pædagogernes praksis som muligt” udtaler Oline Pedersen, som er docent ved Professionshøjskolen UCN.

 

Der bliver forsket i 3 temaer

I forskningen bliver der arbejdet med tre temaer: Leg og æstetik, In- og eksklusion i hverdagens praksis i dagtilbud samt Praksisnært kvalitetsarbejde i dagtilbud. De 3 ph.d.-stipendier er netop slået op, og det ene vil være tilknyttet Aalborg Universitet, mens de øvrige to vil være tilknyttet Olso Metropolitan University. Al forskningen tager udgangspunkt i de nordjyske dagtilbud.

 

Oline Pedersen udtaler: “Kombinationen af samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, professionshøjskole og aktive kommuner gør, at der er en stor sandsynlighed for, at vi lykkes med at udvikle ny viden, som løbende kan gavne arbejdet i dagtilbuddene gennem hele projektet”.

 

Resultater skal kunne ses helt ude i sandkassen

For kommunerne er det vigtigt, at resultaterne fra forskningen kan ses helt ude ved børn og forældre.

 

Rikke Beha, Leder i Center for Børns Udvikling i Aalborg Kommune, udtaler: “Det er fantastisk med et forskningsmæssigt fokus på 0-6 års området, da det er en afgørende tid i børns udvikling og deres muligheder senere i livet. For os som kommune er det vigtigt, at vi løbende er i dialog med de ph.d.-studerende, så forskningen bliver anvendelig og udvikler praksis undervejs. Det kommunale præg vi har sat på projektet er, at vi ikke kun ønsker fokus på det pædagogiske personale, men også på børnenes og familiernes stemme. Så i bund og grund skal det være betydningsfuldt for børn, familier og det pædagogiske personale.”

 

Fakta

  • Der er afsat et samlet budget på knap 5 millioner til forskningsprojektet.
  • Projektet består af et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCN og Aalborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerland Kommune og Rebild Kommune.
  • Forskningen tager udgangspunk i 3 tematiske nedslag:Leg og æstetik, In- og eksklusion i hverdagens praksis i dagtilbud og Praksisnært kvalitetsarbejde i dagtilbud
  • Stillingerne til ph.d-stipendierne er slået op juni 2020.
  • Forskningsprojektet løber fra efteråret 2020 til primo 2025.
  • Link til opslaget for ph.d.-stipendierne In- og eksklusion og Kvalitet i dagtilbud ved OsloMet.
  • Link til opslaget for ph.d.-stipendiet Leg og æstetik ved Aalborg Universitet

Kilde: Aalborg Kommune/ Foto: COLOURBOX

 
Next Post

Kom på rundvisning: Vikingegravpladsen ved Lindholm Høje

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.