• Indsend nyhed
tirsdag 28. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
6. juli 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Haveliv hitter på altanen – og her er det ikke for sent at komme i gang

Haveliv hitter på altanen – og her er det ikke for sent at komme i gang

 

Interessen blandt danskerne for at dyrke egne afgrøder på altanen er steget markant. Og på altanen kan mere læ og varme give optimale betingelser for andre planter end i haven – få haveekspertens råd.

Danskernes interesse for at dyrke frugt, grøntsager og krydderurter til eget forbrug er stigende, og ligesom haveejerne vil byboerne i stigende grad dyrke afgrøder på altanen. Den øgede interesse mærkes tydeligt hos landets største havecenter.

– Den store interesse for at dyrke især spiselige sorter på altanen, som vi i øjeblikket oplever, hænger dels sammen med den praktiske nytteværdi ved, at man i en tid med dyre fødevarer kan spare meget ved selv at dyrke. Samtidig er der mange danskere, der dyrker til eget forbrug på grund klimahensyn og bæredygtighed, og derved er med til at passe på kloden, siger Jeppe Juhl Sørensen, der er planteskolegartner hos Plantorama, og pointerer: 

– Der er faktisk også nogle fordele ved at dyrke på altanen, som mange ikke har tænkt på. På trods af de pladsmæssige udfordringer, der kan være, kan man nemlig have held med at dyrke flere forskellige tropiske planter, der eller trives bedst under varmere himmelstrøg, og som ville få det svært i en almindelig have. 

Gartneren giver her sine tips til, hvad du skal være opmærksom på, når altanen skal dyrkes.

Dyrk i højden
I modsætning til haven, hvor der ofte er masser af plads at gøre med, stiller altanen sjældent mange kvadratmeter til rådighed. Derfor er det en god idé at supplere krukkerne med altankasser og reolsystemer, så man udnytter pladsen i højden bedst muligt. Overvej også at bruge hængende planter eller planter som for eksempel tallerkensmækker, der får spiselige blomster, og som kan vokse op ad noget. 

Husk lyset 
Hvordan din altan vender, er afgørende for, hvor meget sollys der er til rådighed, og det er alfa omega i forhold til, hvad du kan dyrke. Hvis der er masser af sol, kan du for eksempel dyrke både tomater, agurker, kartofler og solbær. Er der derimod skygge det meste af dagen, er planter som persille, tranebær, skovjordbær samt en række krydderurter blandt de bedre spiselige bud. I alle tilfælde er det en god idé at rådføre dig med din planteskole eller havecenter, der kan hjælpe dig godt på vej med hensyn til plantevalget.

Vand, vand, vand!
Det lyder som den største selvfølge i verden, at man skal huske at vande sine planter. Ikke desto mindre er der mange, som glemmer det – især i altankrukkerne. Hvis det er varmt, og solen bager direkte på potterne, eller hvis det blæser, tørrer jorden lynhurtigt ud. Så husk at vande ofte – gerne om aftenen eller tidlig morgen, hvor solen ikke fordamper vandet så hurtigt som midt på dagen. Man kan også putte vækstler i bunden af krukker og potter, der gør, at planten kan suge vand efter behov. 

Prøv tropefrugter
Har du en sydvendt altan med masser af sollys, har du faktisk også mulighed for at prøve kræfter med frugter, vi normalt forbinder med væsentligt varmere himmelstrøg. Op ad en lun mur med sol og læ kan man nemlig godt få succes med at dyrke blandt andet vindruer, nektariner, ferskner og abrikoser – det er bare at kaste sig ud i det.

Kilde: Plantorama

 
 
 
 
Next Post
Dyrlæge advarer: Pas på din hund i sommervarmen 

Dyrlæge advarer: Pas på din hund i sommervarmen 

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.