Hvor mange gange slår et menneskehjerte i løbet af en dag? Og hvordan kan man bruge gamle isbjørnekranier til at afsløre forurening? Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i den nye rejseudstilling, Forskning På Farten, for børn og voksne.
Forskning På Farten er et nyt og helt unikt koncept, hvor originale genstande er rykket fra Statens Naturhistoriske Museum og udstillet i storcentre og på biblioteker. I udstillingen kan du bl.a. se hvor stor forskel, der er på hjerter hos forskellige dyrearter og blive klogere på, hvordan museet kan bruge tænder fra isbjørne til at kortlægge tungmetallers spredning til hele verden gennem de sidste 200 år.
Det er blot et lille udvalg af de 70 genstande, som er med i udstillingen Forskning På Farten, som du kan opleve i betjent åbningstid på biblioteket.
Samarbejde
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, Uddannelses og Forskningsministeriet og Experimentarium.
Udstillingen er en del af Forskningens Døgn.
Læs mere om Forskning På Farten.