Tidligere Aab målmand Karim Zaza’s kone åbner den 20. maj 2019, galleri i Vestergade i Nørresundby. Charlotte Zaza håber at åbningen af Galleri Zaza, kan være medvirkende til at få flere mennesker til at se mulighederne som både handlende og erhvervsdrivende i Nørresundby.
Charlotte Zaza er uddannet pædagog og har i flere år arbejdet som pædagogisk leder i en børnehave, men de seneste år har hun beskæftiget sig som iværksætter og har hele tiden haft kunsten som kreativ partner i hendes virkeområder.
”Jeg har altid holdt meget af at male malerier, og syntes efterhånden at mine værker har et niveau som tillader at de ikke længere blot skal hænge i mine egne stuer. Så tidspunktet syntes rigtigt til at opfylde min drøm om at blive galleriejer, fortæller Charlotte Zaza”
Hun fortsætter ”Jeg har i længere tid kigget på butikslokaler eller lokaler til atelier i Aalborg, men den høje husleje for små lokaler i Aalborg er simpelthen ikke til at overskue for en nystartet selvstændig.
Her er huslejen i Nørresundby meget mere iværksættervenlig. Jeg er så heldig at have fundet mig et lille fint butikslokale, med tilhørende atelier”
Charlotte håber også på at kunne spice ”gågaden” i Nørresundby lidt op med hendes farvestrålende malerier. Og måske endda inspirere andre erhvervsdrivende til at blive en del af handelslivet i Nørresundby
Ud over Charlottes egne malerier, vil Galleri Zaza byde på udstilling fra en lokal keramiker og en lokal smykkedesigner.
”Jeg har valgt at inviterer to dejlige lokale kvinder, som begge to laver nogle virkelig smukke ting, ind som udstiller i Galleri Zaza. Jeg synes det er vigtigt at vi som små erhvervsdrivende ser mulighederne for at hjælpe hinanden og booste hinandens forretninger hvor det er muligt” siger Charlotte
Til åbningen af Galleri Zaza vil den kendte nordjyske blogger og influencer Josefine Valentin klipper den røde snor over som en officiel åbning af galleriet.