• Indsend nyhed
fredag 12. august 2022
Aalborg Avis
 
 
 
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
14. februar 2022
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Dobbelt Grammy-vindende kammerorkester kommer helt eksklusivt til Musikkens Hus i Aalborg

Dobbelt Grammy-vindende kammerorkester kommer helt eksklusivt til Musikkens Hus i Aalborg

 
 
 

Musikkens Hus byder som de eneste i Danmark indenfor til en storslået aften med klassisk musik fra øverste internationale hylde, når Chamber Orchestra
of Europe fra London lægger vejen forbi Aalborg. Besøget bliver samtidig det første i rækken af otte eksklusive klassiske satsninger, som Musikkens Hus
præsenterer i 2022.

Når Chamber Orchestra of Europe besøger Musikkens Hus den 20. februar bliver det orkestrets eneste koncert i Danmark i 2022, og dermed også en helt unik oplevelse for publikum.

Musikkens Hus har fået æren af at være en del af orkestrets tour i Skandinavien, der kun runder Aalborg og Oslo, og publikum kan se frem til lyden af Mozarts Ouverture til operaen Don Giovanni, Violinkoncert i d-mol af Schumann og Beethovens Symfoni nr. 3 – Eroica.

Verdenskendt, prisvindende orkester
Det internationalt anerkendte orkester, som i dag tæller 60 medlemmer, blev dannet i 1981 af en gruppe unge musikere, der mødtes gennem European Community Youth Orchestra.

Med en diskografi på mere end 250 værker har Chamber Orchestra of Europes musikalske udgivelser vundet adskillige internationale priser, herunder to
Grammys og tre Gramophone Record of the Year. Chamber Orchestra of Europes identitet er skabt gennem samarbejdet med førende dirigenter og
solister. Det var frem for alt Claudio Abbado, der fungerede som en vigtig mentor i de tidlige år. Han dirigerede Chamber Orchestra of Europe i operaer
såsom Rossinis’ Rejsen til Reims, Barberen i Sevilla og Mozarts’ Figaros Bryllup og Don Juan og talrige koncerter med værker af Schubert og Brahms.

Musikkens Hus satser på klassisk kvalitet af stor variation
Besøget fra et af verdens fremmeste kammerorkestre bliver startskuddet på en række af klassiske koncerter af høj, international kvalitet, som Musikkens
Hus præsenterer i 2022. I alt otte publikumsoplevelser i denne genre er offentliggjort indtil videre, og til sammenligning har den nordjyske kulturinstitution de seneste år haft omkring tre årlige koncerter af denne kaliber.

Tecwyn Evans, kunstnerisk chef i Musikkens Hus fortæller:
”Vi har et stort ønske om at blive ved med at højne kvaliteten af koncerter og kulturelle aktiviteter i huset. Som en del af en større satsning vil vi have mulighed for at tilbyde de allerbedste klassiske artister og ensembles, og de nye bookinger vil give publikum musikalske oplevelser af høj international kvalitet – eksklusivt i Aalborg.”

Koncerten med Chamber Orchestra of Europe foregår den 20. februar kl. 19:30 i Koncertsalen i Musikkens Hus og varer ca. 110 minutter inkl. pause.

Læs mere og køb billet her

Kilde: HAVE Kommunikation (Foto: Julia Wesely)

 
 
 
Next Post
Ny direktør skal findes til hospitalsbyggeri  i Region Nordjylland

Byggetiden for nyt universitetshospital bliver forlænget

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.